fredag, januar 25, 2008

Kontrakt

I dag har jeg underskrevet kontrakt på en ny bog! Det er med forlaget Phabel/ArtPeople, der også udgav min sidste, skrivebogen "22 tricks". Det her er dog noget helt andet:
Det er en roman for børn. Sådan en pisseuhyggelig, lidt gotisk gyser, lidt a la Dan Brown for børn. Jeg er vildt glad for plottet, som jeg synes holder hele vejen. Nu har det også været gennem min stakkels, tålmodige skrivegruppe tre gange. Der er en tidsmaskine, uhyggelig gråd om natten, mærkelige nøgler, vand på gulvet, brande, henrettelser, og det der er værre. Og så foregår det alt sammen på Gammeltorv i København til forskellige tider. Måske ungerne også kunne lære en ting eller to.
Lyder det for godt til at være sandt? Det er det også. Jeg ved nemlig ikke lige hvornår det er jeg skal få tid til at skrive den...
Læserne må være endnu mere tålmodige, idet den først er programsat til udgivelse "primo 2009".

4 Comments:

Blogger Vengaboy said...

tillykke med det. Det kører bare derudaf :)

12:58 AM  
Blogger Peter H. Olesen said...

Jeg vil gerne forudbestille et eks. til min søn, tak.

11:14 AM  
Blogger Martin Glaz Serup said...

Tillykke! Og: du har underskrevet kontrakten uden at have skrevet et ord? Sejt; det er næsten som at nedkalde en writer's block over sig selv, er det ikke? Meget uhyggeligt og Stepehen Kingsk, I would say... Men den lyder spændende!

1:20 PM  
Blogger Erik Petri said...

Tillykke med det!
Jeg ser frem til at læse resultatet.
god arbejdslyst

4:09 PM  

Send en kommentar

<< Home