lørdag, maj 12, 2007

Teiresias

Teiresias så en dag to slanger parre sig og dræbte hunnen med en gren. I det samme blev han en kvinde. Otte år senere var han vidne til det samme, dræbte hannen, og blev forvandlet tilbage til en mand.
Senere havde Hera og hendes kronisk utro mand Zeus et skænderi om hvorvidt mænd eller kvinder havde mest glæde ved samlejet. Zeus hævdede kvinden, Hera hævdede manden. De besluttede sig for at spørge Teiresias, der som den eneste havde prøvet begge dele. Teiresias afgjorde at på en skala på ti får mænd en tiendedel af satisfaktionen, og kvinder de ni. Dette svar gjorde Hera så vred at hun gjorde Teiresias blind.