torsdag, marts 20, 2008

Frihedsråd (nogenlunde)


Forleden morgen lå disse sedler i cykelkurvene på Strandboulevarden. Som det ses, blev jeg sur, da jeg så den og krøllede den sammen. Teksten på den går som følger:

Husk 29 august 1943 Danmarks Andet Frihedsråd. Islam er kommet for at blive! Det er Danmarks Frihedsråd også! Islam marcherer. "Gå til modtand alle mand, ja alle mand som én og gør Danmark fri" - samt en hjemmesideadresse.

En nogenlunde leksikal update: Danmarks Frihedsråd var det ledende organ for modstandsbevægelsen i Danmark fra 16. september 1943 til krigens afslutning 5. maj 1945. Rådet stiftedes af organisationerne Dansk Samling, Ringen, Frit Danmark og Danmarks kommunistiske Parti - det vil sige et ret bredt spektrum af dansk politik - og holdt ugentlige møder forskellige steder i København, hvor retningslinjerne for arbejdet blev fastlagt. Rådet trådte 1. gang offentligt frem med et opråb september 1943 og godtoges i vid udstrækning som Danmarks egentlige, frie regering. Rådet var også repræsenterer i England, Sverige og Moskva.
Jeg synes der er tale om væsentlig bredere folkelig forankring end dettehersens nye såkaldte frihedsråd.
Frihedsrådet opløstes juli 1945 og erstattedes af Frihedsbevægelsens Samråd, som fungerede til oktober 1946. Jeg er ikke sikker på at man dermed kan sige at rådet "kom for at blive".

Jeg har flere gange gjort mig selv til talsmand for, at der ikke er nogen der ejer eller har patent på historien. Derfor må man vel godt lege at man har et tilhørsforhold til hvemsomhelst, og fortolke historien som man vil.
Men jeg synes også man bør hæve stemmen, hvis man synes at sammenligningerne bliver for usaglige, tåbelige og søgte. Jeg synes denneher parallel er lovligt langt ude. Hvad tænker alle de andre, der fandt denne seddel i deres cykelkurv den morgen? Hvad tænker I?

7 Comments:

Anonymous Anonym said...

*Suk* Anstrengende. Den slags hjælper jo heller ikke til dialog. Men ok, man skal ikke glemme den uhellige alliance mellem nazismen og islam, Hitler blev budt velkommen som en frelser fra jødedommen.
Ikke at jeg har tænkt mig at marchere med, jeg er jo på grund af mit køn jo heller ikke indbudt. "Alle mand..."

9:29 PM  
Anonymous Anonym said...

Alle har jo ret til at have en mening, men set og analyseret over et marketingmenneskes næseryg, så må der være imponerende få medlemmer i det råd og med en imponerende lille viden om, hvordan man kommunikerer idag (og det åbner jo spørgsmålet om alt det de så heller ikke ved). Det er jo tankevækkende at de marcherende køllesvingere stadig render rundt med små sedler som man gjorde for 70 år siden i tyskland. Deres erklærede ”modstandere” på den anden banehalvdel har vist fanget, at den elektroniske æra er begyndt, og kan formentligt også samle flere tilhængere på kortere tid end de selvbestaltede frihedskæmpere har nogen anelse om.
Og tænk engang hvis det værste skete for dem, som M.C. Einar (i en let redigeret udgave) rappede”Nej, jeg er bange for noget helt andet end det: Tænk nu, hvis hun er ligeglad. Hvis hun sagde, det bare var forbi, fordi jeg ikke ku’ bruges. Så ville jeg sidde helt alene med min, søndag formiddag blues”.

8:35 PM  
Anonymous Anonym said...

Jeg synes gerne, du må hæve stemmen lidt mere. Du kan jo bringe dit gamle stykke(kan ikke huske hvorfra) baseret på et leksikon opslag om det oprindelige Dansk Folkeparti... Men det er næppe særlig redaktionelt begavet, så det skal være dig tilgivet, at du lader være

Anonym (Nina?) - jeg synes, det er et plat 'men' at tilføje. Var det alle daværende tilhængere af islam, der emstemmigt udbrød 'Velkommen Adolf H...' eller en enkelt stormufti (af Jerusalem, som jeg husker det) i en hel anden historisk kontekst? En slags idioti legitimerer aldrig et andet...

1:18 AM  
Anonymous Anonym said...

@ Martin
Jeg tænkte nok at jeg ville blive anklaget for racisme ved at påpege at der er stærke anti-demokratiske og anti-semitiske tendenser i islam og nazismen. Det vil jeg fastholde, selvom jeg dermed kommer over på den ærgrelige højrefløj. At henvise til at der var store demonstrationer flere steder steder i Mellemøsten til fordel for nazismen, det er ikke det samme som at sige at alle arabiske muslimer er nazistvenlige fundamentalister. Jeg siger heller ikke at alle tyskere er (var) nazister.

Føler mig nødsaget til at understrege at jeg ikke just bakker op om Frihedsrådet, der som tc korrekt påpeger lever i 70 år gammel boble.

4:05 PM  
Anonymous Anonym said...

Lidt sent, men Nina, min ven...

Oeh, hvor anklager jeg dig for racisme..? Og oeh, du skriver 'den uhellige alliance mellem islam og nazismen' - det jeg synes er vel generaliserende, isaer fordi det er under dit niveau ikke at tage hoejde for den specifikke historiske kontekst. Og oeh, jeg har ikke placeret dig paa den aergerlige hoejre floj.

5:52 PM  
Blogger Sefa said...

Jeg er selv muslim. Arbejde og bor i danmark. Med bærnene fejre vi som jul så som ramadan så børnene føler sig ikke ekskluderet af samfund. Både mig og min kone arbejde her og gør dansk velfærd mere fungerede.
Så syned jeg det er lige med dumhed at gære såden nogen ting. Men kan sat sig ved bordet og snakker om såden noget ting. Hvis men byger op på dansk nationalism så er da ingen forskel mellem dem og islamistisk radikalism og natistisk tyskland.

3:38 PM  
Blogger GeorginA said...

Ekte kjærlighetsspell Caster Dr.Obodo. Staver for å tiltrekke kjærlighet, Stopp skilsmisse, Ekteskapsstaver, Ta tapt kjærlighet, Penger og velstående staver, Beskyttelsesformål, fruktbarhetstast ..Kontakt Info:
E-post: templeofanswer@hotmail.co.uk
Ring, Viber og whatsapp: +234 (815) 542-5481

4:50 PM  

Send en kommentar

<< Home