HISTORIE-R

Nye historiebøger til salg

2009-12-14T12:47:00.002+01:00

Filosoffen Niels Bohr
ISBN 978-87-7514-216-3, Af David Favrholdt kr 200,-
Cubakrisen
ISBN 978-87-7514-226-2, Af Michael Dobbs kr 190,-
Naturens Tankelæser - En biografi om Hans Christian Ørsted
ISBN 978-87-635-2524-4, Af Dan Ch. Christensen kr 250,-
Modernitetens verden
ISBN 978-87-7934-480-8, Af Ole Høiris kr 260,-
Grauballemanden
ISBN 978-87-02-05688-4, Af Pauline Asingh kr 180,-

Alle er flotte bøger, fra i år og i rigtig god stand.
Oplagte julegaveidéer.
Send en mail, hvis det har interesse.

Verdenshistorien er hver mands eje

2009-11-26T12:17:00.000+01:00

Hvad er efter din mening den vigtigste begivenhed i verdenshistorien?
Det spørgsmål stillede vi i denne måned for nyligt vores kloge læsere af Alt om Historie og udsigten til at vinde Politikens Verdenshistorie fik overraskende mange læsere til at lege med på legen og komme med et bud. Forskelligheden i budene er fascinerende. Det er tydeligt at der ikke er konsensus om hvad der er den vigtigste begivenhed, og det er måske meget godt, for det beviser netop af historien er hver mands eje.
Flest bud var der på at den vigtigste begivenhed var Jesu fødsel. Her er nogle andre af læsernes bud:
”Romerriget storhed og fald.” - ”Den vigtigste begivenhed i verdenshistorien er efter min mening det tidspunkt, hvor mennesket fandt ud af at udnytte og bruge ilden.” - ”Efter min mening er der mange vigtige begivenheder i verdenshistorien, men en af dem er slaget ved Lepanto 1571!” - ”Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945.” - ”De store opdagelsesrejser.” - ”Nelson Mandelas frigivelse.” - ”Kvinders valgret indføres i store dele af verden.” - ”Den vigtigste begivenhed i verdenshistorien er efter min mening overgangen fra jæger/samler-kultur til landbrug for 10-12.000 år siden. Uden den overgang var ingen af de efterfølgende begivenheder sket!” - ”Jeg vil sige, at Hitler og hans jødeforfølgelser er en af de vigtigste begivenheder i verdenshistorien. Både på grund af omfanget og den årrække, det har haft betydning for millioner af familier. Det har sat sine spor på ikke bare menneskelige omkostninger, men også lovgivning, militær, relationer på tværs af verden og dens befolkning.” - ”Murens fald og dermed afviklingen af den kolde krig.”
Kommentarer og reaktioner modtages gerne.

Stodderpral i Sprogminuttet

2009-11-17T14:55:00.002+01:00

Den 19.11 kl 12:42 kommer det første af de tre sprogminutter jeg har lavet til P1 på. Man kan allerede lytte til det her.
De næste to handler om seksualundervisning og børnesange (der bliver endda sunget en lille sang om en tissemand med min spæde røst) samt om en vestjysk stenhugger uden retstavningsordbog.

Svend Åge Madsen digter

2009-11-04T23:02:00.003+01:00

I anledning af Svend Åge Madsens 70-års fødselsdag bringes her et digt af mesteren selv i uropførelse: (klik på det for større version)

Vin/øl

2009-10-25T15:30:00.003+01:00

"It was wine and beer that clashed at Waterloo. The red fury of Wine repeatedly washed in vain against the immovable wall of the sons of beers..."
(J.-F. Gautier, Histoire du Vin, s. 99)

Filosofihistorie på et minut

2009-10-21T14:07:00.000+02:00

Den første filosof var Thales fra det nuværende Tyrkiet, som hævdede at alt (altingsgrundlag) er vand. Det nye og det anderledes lå i virkeligheden i formen ”alt er…” mere end det at han påstod at det var vand. Han gik til verden med en rent tænkende, spekulativ tilgang og stillede spørgsmålet hvad er der bagved?
Inden Thales var der ikke filosofi, der var myter og fortællinger. Han erstattede disse af LOGOS, af tanker, begreber og årsager, der prøvede at sige noget om det universelle i stedet for om det partikulære.
Filosofi betyder ”kærlighed til viden”. Med filosofien skulle fornuften indsættes som en magt i verden. I starten var det mest ting som stof og materie, som grækerne filosoferede over. Lidt senere kom mennesket i centrum. ”Mennesket er altings målestok,” sagde Protagoras. ”Og det har en sjæl,” tilføjede Sokrates. Hvad mon det fælles er i menneskerne?
De to store fra antikken er Platon og hans elev Aristoteles. Den første er let at læse, men svær at forstå. Den anden er svær at læse, men lettere at forstå.
Datidens religiøse gedemarked blev afløst af kristendommen, måske fordi den med sin tro på at tro kan føre til sandheden passede bedst til filosofien. I århundreder derefter vikles kristendommen og filosofien sammen. Augustin beskæftiger sig med Gud, tiden og introducerer jeg’er/individet i bl.a. verdens første SELVbiografi. Meget senere har vi Thomas Aquinas, den katolske kirkes største teolog (største på flere måder, han kaldtes også den fede munk, og da han døde måtte muren ind til hans kammer bankes ned, så man kunne få liget ud).
Undervejs havde europæerne glemt at tale græsk og dermed også de gamle grækere, fx Aristoteles. Det havde araberne ikke. Derfor var de way ahead, hvilket var lidt pinligt eftersom man jo i middelalderen forsøgte at slå dem ned som hedninge.
Renæssancen dukkede op med et helt nyt verdensbillede og fokus på ting som teknik, kunst, kolonisering, reformation sov. ”Lokomotiverne” var andre steder end i filosofien, og der er ret få filosoffer af betydning fra denne æra.
Descartes bliver den moderne filosofis fader, da han introducerer oplysningen. Han siger, at man kan tvivle på alting. Hvordan kan du være sikker på at du ikke bare drømmer at du læser denne blog? Sanserne giver dig misinformation. Det eneste du kan være sikker på er det du TÆNKER nu mens du læser dette. Derfor siger han: Jeg tænker, altså er jeg til.
Descartes hører til rationalismen. Alternativet opstår senere, nemlig empirismen.
Rationalismen siger at Gud har check på det hele. Verden er fornuftigt indrettet (som et urværk). Alt kan fattes og erkendes. Fornuft er medfødt og skarpt adskilt fra følelser og fims.
Empirismen siger, at verden måske nok er smuk, men der er ingen orden i den. Sikker erkendelse er kropumulig. Vi kan aldrig være helt sikre på noget som helst, derfor må vi fokusere på vores moral.
Begge retninger findes stadig i europæisk tænkning.
De to sidste væsentlige filosoffer er Kant og Hegel, som står overfor hinanden og diskuterer. Kant samler oplysningsfilosofien fint sammen, og Hegel er en historiefilosof. Mennesket skal forstås og sandheden og friheden skal realiseres gennem en historisk og kulturel proces.
Det 20. århundrede startede med en desillusionerende verdenskrig og optimismen drukner i skyttegravsblod. Filosofien afgives i små lunser til fagvidenskaberne; teknik, sprog, eksistens, etik, politik osv. Den sidste væsentlige lille bøvs kommer fra eksistentialisterne i Paris: Hvad fanden er meningen med alt dette her?
Minervas ugle flyver lavt i skumringen, siger man. Det betyder vist noget i retning af at man først fatter et århundrede, når det er ved at gå på hæld.

Ny anmeldelse af Caritas' hemmelighed

2009-10-14T12:43:00.003+02:00

Har lige fundet denne fine anmeldelse af min seneste bog "Caritas' hemmelighed" på noget der hedder bogvaegten.dk
Her bringer jeg kun et lille udsnit, og intet link, da det lykkes anmelderen i den øvrige tekst at afsløre stort set alle overraskende plotlinjer i bogen på en lille A4-side.

"Det er en dramatisk fortælling med udgangspunkt i et nutidigt miljø, hvorfra Jonathan og bedstefar oplever et historisk København. Fortællingen omfatter også den udsathed der må præge usikre gæster på besøg i usædvanlige omgivelser, mens de jævnt grufulde indslag ikke ser ud til at give vores unge hovedperson varige mén – faktisk forsvinder hans mareridt under opholdet hos bedstefaren - og romanen balancerer fint mellem højspændt drama og den stilfærdige hverdag hos en pensionist."

Videnskabshistorien på et minut

2009-10-13T13:00:00.003+02:00

Matematikken kan forudsige alt muligt om naturen og tingene. Matematik foregår indeni hovedet på os, bag lukkede øjne. Man kan tænke sig til hvordan man regner en trekants vinkler ud. Men er det egentlig ikke fjollet at man kan sige nogetsomhelst om verden uden at observere den?

Grækerne sagde at jorden var i centrum. Det passede fint ind i de religiøse tanker, så tanken holdt sig i 1500 år. Så kom Kopernikus, en polak med pagehår, og sagde NIXEN, solen er i universets centrum.
Siden tvivlede Tycho Brahe og gik imod Kopernikus, men han havde gode øjne og præciserede.
Først Galilei - en stolt og dystert udseende florentiner - sagde igen kirken imod i 1632. Han placerede solen i centrum igen. Kirken kaldte det kætteri, og han måtte afsværge og undskylde, måske med krydsede fingre under bordet.
Newton trak Gud ind på scenen igen, vi skulle da være her allesammen. Gud som den store matematiker. Newton kunne bevise det matematisk, at solen trækker i planeterne. Det virker, sagde han, men indrømmede at han ikke havde noget observationelt bevis.
Det er det der er ved naturvidenskaben. Det virker, men hvordan tingene egentlig er og hvorfor, det overlader videnskaben til andre.
Det er tankevækkende, at først i 1839 var instrumenterne blevet præcise nok til at komme med det endelige bevis: Den er god nok. Det er solen, og ikke os, der er i centrum af universet.

Østerbro: Wilhelm Reich

2009-10-13T12:53:00.003+02:00

Jeg samler på lokale kendisser til en kommende artikelserie.
Wilhelm Reich (1897–1957) var en farverig psykiater, psykoanalytiker og forfatter og inspirator for mange forfattere og kunstnere.
Reich boede i Tyskland - hvor han bl.a. arbejdede sammen med Freud - da Hitler kom til magten i januar 1933. I marts, få måneder efter, var nazisterne ude efter ham og en af hans pamfletter, The Sexual Struggle of Youth. Han flygtede øjeblikkeligt videre til Wien og videre til Skandinavien, hvorefter turen gik til USA.
Jeg har lige læst at han i 1933 boede hos den danske forfatter og sexualreformator Jo Jacobsen i hendes lejlighed lige her omkring mit hjørne på Østerbo, nemlig på Skt. Kjeldsgade 18.

Facebook i 1800-tallet

2009-10-04T16:48:00.003+02:00

Jeg var i en sæson eller to omviser ude på Lille Mølle. Det er Nationalmuseet, der styrer det, men de forsøger skamløst at tie stedet ihjel, og det er det altså for charmerende til.
Idag var jeg for første gang på besøg i Klunkehjemmet - som også styres af Nationalmuseet - som kan siges at være Lille Mølles mere kendte "storesøster". Det er en charmerende 15-værelses mørk lejlighed indrettet i 1880'ernes tunge klunkestil med tragt fra spisestuen til køkkenet og rige udsmykninger og tykke tæpper.

I stuen stod der en fornem skål af porcelæn. Den unge omviser fortalte os at det var en skål til visitkort. Fine folk gik dengang uafladeligt på visitter. De daskede rundt hos hinanden, og var kun på besøg i 15 minutter, sad yderst på skolen med overfrakken på, og konverserede hyggeligt og overfladisk. Når man gik, lagde man sit visitkort i skålen. Gik samtalen i stå, kunne man snakke om de andre visitkort i skålen. Man lagde naturligvis dem øverst fra byens mest velestimerede borgere, kunstnere og kendisser af enhver art.

Det slog mig: Er det ikke det vi gør med Facebook? Vi selviscenesætter og selvfremstiller os via de venner vi har og de klubber vi er med i og til dels også den måde vi omtaler os selv på, og afbilder os selv. Det giver én street credit eller kulturel kapital, hvis man er ven med de rigtige mennesker. Det er ikke nødvendigvis dem, der har flest venner, der er de vigtigste, men det er den vægt de har, dem man har.

Jeg synes den snobbede visitkortskål i klunkehjemmet minder om Facebook. Ja, og om blogs, kunne man indvende.

Revolutioner og revolvere

2009-10-03T11:52:00.003+02:00

”Dem, der gør fredelige revolutioner umulige, gør voldelige revolutioner uundgåelige.” Det sagde John F. Kennedy, og det var godt set. En revolution betyder egentlig at vride sig omkring eller tilbage. (Ordet er pudsigt nok det samme som vi finder i revolver, som jo netop er en pistol med automatisk omdrejningsmagasin.)

Vores historiebøger bugner af fascination af revolutioner og de revolutionære frontfigurer – især dem der også ser lidt lækre ud. På efterskoleværelser landet over er batiktørklæder med Ches Guevaras kontrafej obligatoriske. Boghandlerne bugner af historier om modige heltemodige modstandsmænd, som vi helst forestiller os ligner Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt.

I dette blad kan du få din revolutionslyst stillet med artikler om bl.a. Spartacus og voodoo-revolutionen på Haiti. Spartacus forestiller vi os også som en flot, muskuløs herre med kløft i hagen – som vi kan se på coveret – selvom artiklen afslører af mange gladiatorer faktisk var lidt fedladne, som en slags ekstra beskyttelse mod slag og hug.

Og i voodooartiklen kan vi læse at de fleste voodoodyrkere også er katolikker, og de ser ingen selvmodsigelse heri. På familiens husalter står de kristne helgenbilleder side om side med voodooamuletter og magiske symboler.

Vi har godt af at få nuanceret vores billede af revolutioner og revolutionære. Det er ikke kun flotte fyre, men blod, frygt, fedt, pragmatik, tilfældigheder, lidt magi og rigtig mange revolvere. Revolutioner er sjældent det der i sig selv løser alle problemer. Som en anden klog mand har sagt, George Bernard Shaw: ”Revolutions have never lightened the burden of tyranny: they have only shifted it to another shoulder.”

(Leder til Alt om historie nr. 11. Kommentarer modtages med kyshånd!)

Erotisk kanon

2009-09-24T20:23:00.001+02:00

"Claudine rødmer dybt, hvis elskov blot man nævner.
For selve tingen dog hun viser sjældne evner."

Motto for begge utugtige kanoner af Ludvig Holberg, født 1684 (digtere fødes, de dør ikke!). Af Bukdahl ved fredagens arrangement.

Se begge kanonner her.

Dansk Historisk Fællesråd 100 år

2009-09-24T09:41:00.004+02:00

Dansk Historisk Fællesråd fylder 100 år. Dagen fejres med fødselsdagsfest 23.10 på Rigsarkivet, og med en ny bog, som hylder nogle af de ildsjæle, der har arbejdet med at udbrede og styrke interessen for historie i de 100 år, hvor foreningen har eksisteret.

Jeg har skrevet to portrætter til bogen, der er redigeret af Jes Fabricius Møller. Det drejer sig om portrætterne af Palle Lauring og af Ulla Tofte. Du kan læse mere om bogen her og om fødselsdagsarrangementet, som du er inviteret til.

Historie er sgu også "sådanne ting"

2009-09-23T10:34:00.002+02:00

Den velansete, men ældre, historiker Skydsgaard skriver i sin herlige bog om Pompeji dette om de utallige grafittier man finder på Pompejis vægge m.m., og som man idag betragter som en helt unik kilde.
”Det er ikke altid lige anstændigt, af og til ganske rørende, til andre tider så banalt, at man kan undre sig over, hvorfor forskerne med så stor omhu forsøger at tyde sådanne ting.”(s. 30)

Erotik, tak!

2009-09-16T16:13:00.003+02:00

Jeg beklager at bloggen har ligget død den sidste måned, hvor jeg har været i Italien. Jeg boede her, hvilket ikke kan anbefales nok.

På fredag optræder jeg til arrangementet "Erotik, tak!" i Huset i Magstræde. Arrangementet er voldsomt overtegnet, hvilket godt kan forståes ud fra det fine program, der både inkluderer Bukdahl, Søren Ulrik Thomsen, Preben Hertoft & Maria Marcus, Christian Graugaard m.fl. Nu ser jeg lige at man indtil imorgen kan vinde billetter her.

Kunsthistorien på ét minut

2009-08-13T11:12:00.001+02:00

Kunsten startede fordi folk fik nassede fingre og ikke havde nogen bukser at tørre dem af i.
Man kender ikke til ”kunstnere” før i 1200-tallet. Maleriet kommer først for alvor til i renæssancen. Perspektivet er i starten ikke så vigtigt. Hvis en mand er stor på billedet, så er det sandsynligvis fordi han er vigtig. Man bli’r teknisk bedre og bedre frem til barokken. Så bli’r det alligevel for meget. For overfyldt og Phil Spector-agtigt. Nyklassicismen siger stop: Så slap dog af! Lad os gå udenfor, udenfor i realismen.
Hov, så kommer fotografiet. Hvad skal man så stille op med at det er endnu bedre til at lave vellignende afbildninger. Så må kunsten jo hitte på noget andet. Entré: Impressionisterne! De kan noget fotograferne ikke kan. Men snart drukner de i lys, regler og oversvømmelser.
Hvor blev menneskerne, følelserne og fornemmelserne af? Mal hvordan man har det, siger ekspressionisterne. Tendensen har ikke forladt kunsten endnu. Provokation er stadig en væsentlig del af kunstens intention, ofte med en politisk eller moralsk baggrund.
Kunsthistorien er gået fra det sakrale til det æstetiske til det realistiske til det ekspressive.

Søndag

2009-08-09T14:12:00.001+02:00

"Man må jo tro på det, når Krarup siger, han er kristen, men jeg fatter ikke, hvordan studiet af Jesu liv kan føre til, at man træder frem på de mørke magters side, vil holde de fremmede væk og fremme de rige og straffe hårdere. Det kan jeg ikke få ind i mit lille kristne hoved."
Svend Auken, citeret i dagens Politiken

NYT TIDSSKRIFT OM MILITÆRHISTORIE

2009-08-05T11:25:00.002+02:00

Interessen for 2. verdenskrig og militærhistorie er enorm. Den 27. august udkommer det første nummer af MILITÆRHISTORIE – Danmarks nye specialtidsskrift i lækkert design til folk med interesse for krudt og kugler. Målgruppen er alle med interesse for dansk og international militærhistorie.

Det første nummer af magasinet kommer bl.a. til at handle om den tyske blitzkrig 1939-40, om Nelsons sejr ved Abuqir 1798 og den britiske elitestyrke Special Air Service.
Desuden har Jakob Sørensen, museumsinspektør, ph.d. ved Frihedsmuseet, skrevet en spændende beretning om 9. april 1940 – det er historien om det første kombinerede land-, sø- og luftangreb i verdenshistorien.
Ligeledes kan man bl.a. opleve forfatteren og historikeren Antony Beevor give sine tips til dem, der vil gå i sporene efter invasionen i Normandiet 1944.

Udgiveren af tidsskriftet er forlaget Historiske Media i Lund, som bl.a. også udgiver bladet Alt om Historie i Danmark.

Læs mere i den vedlagte pressemeddelelse eller på www.militaerhistorie.dk

Kærlighedens forskydninger, forandringer og forvandlinger

2009-08-03T14:24:00.003+02:00

Jeg har fået en skøn kandidatgave af min kæreste. Det er et trebindsværk af Ove Brusendorff. Se dets ryg. Det ser ret diskret ud. Kun forfatterens navn og bind I, II og III. Pudsigt at de ikke har valgt at sætte bogens titel på ryggen? Det ville være praktisk.
Bøgerne hedder "Erotikens historie". De er propfulde af skægge illustrationer, helt tilbage fra antikken. Bøgerne er mærkværdigvis heller ikke forsynet med årstal, men på nettet kan jeg læse mig til at de er fra anden halvdel af 30'erne. Samme sted kan jeg læse mig til at ingen ringere end Poul Henningsen er medforfatter, hvilket heller ikke oplyses.

Til gengæld har en dr. phil. Christian Rimestad skrevet forordene, og sidst jeg læste bøgerne faldt jeg over den første sætning i bogens forord, som blev hængende: "Hensigten med dette værk er at give danske læsere et indblik i kærlighedens forskydninger, forandringer og forvandlinger gennem tiderne."
Jeg vil vædde med at mange ikke tænker over at begreber som kærlighed, erotik og sex også har en historie, en udvikling fuld af forskydninger, forandringer og forvandlinger. Det er lærerigt at tænke over, synes jeg. Man kan jo passende starte med at tænke over hvoprfor der ikke står nogen titel på bøgernes ryg...

En ordmand maler

2009-07-12T13:05:00.002+02:00

Jeg er vant til at skrive. Det er mit weapon of choice. Jeg er fortrolig med ordene, de gør som jeg vil, nogle gange bli'r det også lidt forudsigeligt. De ta'r aldrig rigtig røven på mig. At skrive er - for mig, lyrikere har det nok anderledes - knyttet til noget intellektuelt og produktorienteret. Jeg nyder altid produktet og af og til også processen, men ikke altid.
Når jeg maler, er det anderledes. Jeg er en dårlig maler, jeg er på udebane. Jeg kan komme i fedtefadet, i uforudsete situationer. Det er en kreativ proces at finde tilbage, ud af disse huller, og jeg er ikke fortrolig med vejen hjem.
At male er at være på ferie (på højskole), at nyde processen undervejs, bare at være til stede, at ville AF med noget, uden at skulle have til huslejen, ville være rig, anerkendt eller berømt.

Lektørudtalelse: Caritas' hemmelighed

2009-06-29T14:55:00.003+02:00

Jeg har netop modtaget lektørudtalelse på min nye børnebog, "Caritas' hemmelighed - På jagt gennem historien" (Phabel, 2009). Udtalelsen er vigtig for bibliotekernes indkøb og ser rigtig god ud (bortset fra at den nok godt kunne have brugt en sproglig gennemlæsning, fx efter stammeri). Her er et udsnit:

"En spændende roman og tidsrejse i København, kontant og spændende læsning for børn fra 10 år, også egnet til oplæsning for børn fra 8 år, fx i indskolingen.
En lille overskuelig roman om en dreng på besøg hos bedstefar i det indre København. Spøger det? Eller er der en anden forklaring på det grædende barn og kvinden der efterlader våde spor. En tidsrejse via syv stykker magisk kridt og en tvle bringer os tilbage til Christian 4.s kroning og til et lille møde med H. C. Andersen i 1840, og mysteriet, som rummer en barsk og bestialsk sag, løses. Bedstefar tager også sit barnebarn med til 1968, da han mødte mormor. Der er også en barsk sidehistorie om bedstefars overbo, der tager med tilbage i fortiden og stjæler, og får fortidens meget barske straf. Bogens sprog er kontant, velfungerende og tidstypisk. En række stregtegninger i en gammeldags og præcis stil passer meget godt til tekstens beskrivelser. Bagerst er et par sider om forfatterens arbejde med bogen, fx hvad er faktuelt?, og hvad er digt? Fin forside og lidt for lang, men dækkende bagsidetekst passer til bogens indhold.
Vi har bøger om tidsrejser, som fx bøgerne om Ziggy og Erik Menneskesøn, men her kommer vi mere rundt i flere forskellige tider, og bogen får antydet noget om forskellige livsvilkår til forskellige tider.
Samlet konklusion: Fin, kontant og vellykket roman for målgruppen. Bogens historie fortælles effektivt og underholdende, men efterlader også plads til eftertanke. En bog som denne kan motivere til interesse for historien og dialog om fx gamle dages levevilkår mod vores idag."

Bogen kan erhverves fx her. Bogen er tidligere blevet sammenlignet med Dan Brown for børn og med Sofies Verden, men jeg er særligt stolt af sammenligningen med Erik Menneskesøn.
Og især bliver jeg stolt over udsagnet om at en bog som denne kan motivere til interesse for historien hos de unge mennesker. Giv den i gave til alle du kender omkring de ti år, som gerne skulle interessere sig for historien!

Brüno er historiker

2009-06-21T23:50:00.003+02:00

Jeg er kollegialt overrasket over at finde ud af at Sacha Baron Cohen - der er inde i bl.a. Ali G, Borat og Brüno - faktisk har en universitetsuddannelse i historie fra Cambridge University.

Historien er fuld af fascinerende tilfældigheder

2009-06-19T14:01:00.000+02:00

Jeg fik tilsendt en rundemail fra min søster for nyligt. Måske har du også selv modtaget den. I den stod:
Spørg en historielærer om han eller hun kan forklare dette... Abraham Lincoln blev valgt ind i kongressen i 1846. John F. Kennedy blev valgt ind i 1946. Lincoln blev valgt som præsident i 1860. Kennedy blev valgt i 1960. Begge var vældig optaget af borgerrettighederne. Begges hustruer mistede et barn, mens de boede i Det Hvide Hus.
Lincolns sekretær hed Kennedy, Kennedys hed Lincoln.
Begge præsidenter blev skudt og dræbt på en fredag. Begge blev skudt i hovedet. Begge blev myrdet af en person fra sydstaterne. Begge præsidenter blev efterfulgt af en fra sydstaterne med navnet Johnson. Andrew Johnson, som efterfulgte Lincoln, blev født i 1808. Lyndon Johnson, som efterfulgte Kennedy, blev født 1908.
John Wilkes Booth, som myrdede Lincoln, blev født i 1839. Lee Harvey Oswald, som myrdede Kennedy, blev født 1939. Begge mordere har tre navne med 15 bogstaver.
Lincoln blev myrdet i et teater ved navn Ford. Kennedy blev myrdet i en bil af mærket Lincoln, fabrikeret af Ford. Lincoln blev myrdet i et teater, og hans morder løb til et varehus for at gemme sig. Kennedy blev skudt fra et varehus, og hans morder flygtede til et teater og gemte sig der. Både Booth og Oswald blev myrdet før retssagen kom op.
Historien er så enorm, at den er fuld af besynderlige tilfældigheder. Jeg kan sagtens være imponeret over dem, men jeg må stadig insistere hårdnakket på at tilskrive dem tilfældigheder. Hvad skulle man ellers?
Jeg har stadig ikke svaret min søster...

Må man rime?

2009-06-08T15:40:00.002+02:00

"Det jeg ser som et problem med rimene og dine tekster på engelsk er, at du får lejlighed til at ”gemme dig” bag formen. Man hører ofte danske sangere sige, at grunden til at de synger på engelsk er, at de kan gemme sig bag det engelske sprog, at det ville føles for nøgent at synge om deres følelser på dansk. Jeg opfordrer dig til netop at træde det skridt frem, ud mellem rimenes struktur og de engelske gloser, til at træde i karakter og sige hvad du vil UDEN at være styret af om - for eksempel - behøv’s rimer på Zeus. Jeg kan fornemme at du har noget væsentligt på hjerte, men jeg er mere interesseret i hvad det ER du vil mig, end om du kan få tingene til at rime.
Sangtekster må meget gerne rime, men digte kan meget nemt få et lidt komisk lejlighedssangs-præg, og det er synd for dine fine tekster, synes jeg.
Du er ikke dårlig til rytmik, men i den type digte du har sendt mig, er rytmen ekstremt vigtig, så den skal være HELT og aldeles på plads. Læs fx Tom Kristensen, læs ham op og lyt til det, han er suveræn til den slags. Han snubler aldrig.
Mit første råd er derfor: Prøv at lægge rimeriet væk i en periode. Du kan jo bare vende tilbage til det igen på den anden side af sommeren. Men se hvad det gør ved din stemme og dit sprog. Jeg tror du vil træde frem, træde i karakter af det. Blive tydeligere og mere markant som fortæller. Blot dig! Sæt dig fri."

Jeg bliver af og til spurgt om jeg vil læse en tekst igennem og give respons for et honorar eller noget vin. For nylig blev jeg bedt om at læse et ungt forfatterhåbs tekster igennem, som netop havde fået nej tak fra forfatterskolen, og give respons. Det ovenfor citerede stammer fra mit svar.

Jeg har en meget klar fornemmelse af at man skal passe på med at rime. Er det af den grund som jeg angiver i brevet til ham?

Supernummer

2009-06-01T10:58:00.003+02:00

Idag kommer det efter min mening hidtil bedste nummer af Alt om Historie på gaden. Der er ekstra meget dansk materiale dennegang: Hovedartiklen er om Blekingegadebanden. Og Georg Metz kårer i dette blad og det næste de henholdsvis fem værste og fem bedste danske konger. Der er også lidt om dansk brændevin og flere andre interessante sager.

Nye læsere kan begynde her!

Forsvundne danskere

2009-05-27T17:59:00.002+02:00

I et kommende nummer af Alt om Historie skal vi have en historie om folk der forsvundet gennem tiderne. Det er folk som disse:

Raoul Wallenberg
Amelia Earhart
Jimmy Hoffa
Glenn Miller
Anastasia
Philip Christoph Königsmarck
Ludvig XVII (Marie-Antoinettes barn)
Roald Amundsen
Martin Bormann
Jane Horney

Det ærger mig at jeg ikke kan komme i tanke om nogen danskere at komme på listen. Er der mon nogen af bloggens læsere der kan komme i tanke om nogen?

Specialet er færdig!

2009-05-06T09:53:00.003+02:00

Så er specialet færdig! Og jeg fandt denne fine illustration til det, fra en Taschen-udgivelse. Den stammer fra en posthum Casanova-udgivelse, tegnet af Jules-Adolphe Chauvet. Motivet beskriver meget godt den nysgerrighed jeg har fundet i mine kilder.

Titlen blev: Det sagde hun også i 1700-tallet! Ti mænds fremstilling af sex 1719-1812

Imorgen skal jeg ud på KUA og aflevere det. Jeg har hørt man får et bolsje.

Gammel champagne på gamle flasker

2009-04-29T12:45:00.002+02:00

En flaske af verdens ældste champagne – af mærket Perrier-Jouët fra 1825 – blev for nylig åbnet og prøvesmagt af tolv udvalgte vineksperter. En af dem talte henført om at drikke »flydende historie». En anden ekspert beskrev den 184 år gamle vin som »i højeste grad drikkelig», med elementer af »trøffel og karamel». I begyndelsen af 1800-tallet var champagnen sødere end den, der fremstilles i dag, og desuden blev smagen forstærket med cognac. Det kan have bidraget til denne champagnes sherrylignende karakter.
Der findes stadig to uåbnede flasker Perrier-Jouët fra 1825. Datoen for åbningen af dem er endnu ikke fastlagt.

Smagsprøve fra Alt om Historie 06/09

Sex på P1

2009-04-05T18:39:00.002+02:00

Forleden var jeg i DR-Byen og lave en udsendelse med Alle Tiders Historie. Jeg blev interviewet af den charmerende Dorthe Chakravarty om sex i 1700-tallet, som også er emnet for den speciale jeg er ved at runde af. Programmet bliver sendt på søndag kl. 9, og kan sikkert efterfølgende høres på nettet her.

Ny hjemmeside

2009-03-30T09:28:00.003+02:00

Det populærhistoriske månedsblad Alt om Historie, som jeg er redaktør for, har omsider fået en ny kampagnehjemmeside, som er en smule mere interessant og indholdsrig end den første. Man kan bl.a. bladre gennem et par ældre udgaver af bladet. Besøg den her.

"KENDT AF GUD"

2009-03-15T12:56:00.000+01:00

Stavefejl på skilte og husfacader er kilde til megen morskab, undren og en anelse irritation hos undertegnede. Især i mit gamle "hood" på Nørrebro var der mange løjerlige eksempler. Jeg drømte en nat - mens jeg stadig boede derude - at jeg gik ned ad Nørrebrogade med en kæmpemæssig rød tusch og rettede alle stavefejlene fra en ende af, på skiltene og i butiksvinduerne. Det må have været nat, der var ikke et øje i gaderne.
Hvordan kan man i det hele taget blive skiltemaler eller trykker uden at have et nudansk ordbog i sit værksted? Hvor svært er det lige at slå det op, når man laver et fem meter langt skilt, om det er "pizzeria" eller "pizzaria"?
Min gode Esbjergske ven fortalte mig en skæg historie i aftes, som understreger at det ikke bare er skiltemalere, men også stenhuggere, der burde foræres en retstavningsordbog ved studiestart. Min vens far var dyrlæge og sad i menighedsrådet i et lille vestjysk sogn. De skulle have lavet en ny sten til de ukendtes grav. De havde besluttet sig for placering, sten og tekst. "KENDT AF GUD," skulle der bare stå indhugget, ikke mere.
Da stenen nogen tid efter blev præsenteret for menighedsrådet, lo dyrlægen. De andre undrede sig. Stenhuggeren havde hugget "KENT AFGUD" i stenen. Da min kammerats far påpegede det, sagde menighedsrådsmedlemmerne: "Arh, er du nu også sikker på dét, dyrlæge...?"

Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på om der findes en kirkegård for gravstene, der ikke er blevet brugt, fordi teksten på dem var indhugget forkert? Det ville jeg synes var smukt.

Royale graviditeter

2009-03-05T10:10:00.003+01:00

Ifølge flere medier i dag - selv de mere tantede af slagsen - er Mary og Frederik blevet set forlade en fødselslæge på Riget, klokken seks om morgenen via en hemmelig gang. Det er godt nok diskret. Hoffets kommunikationschef udtaler, at hoffet ikke omtaler kongelige graviditeter, før de er officielle.

I 1700-tallet var man langt mindre diskrete. Jeg sidder netop og skriver om offentlighed og sex. Brylluppet og ægtesengen - og i særdeleshed den kongelige - var betragtet som et offentligt anliggende. Brylluppet og den sexuelle forening har en funktion for fællesskabet i og med at den skaber nye borgere.

Fænomenet, at brudeparret bliver fulgt til sengs, helt konkret, kendes især fra bondebryllupper. Men selv ved den strengt pietistiske Christian 6.s bryllup i 1721 følges brudeparret helt til sengs af musikanter og fornemme gæster.

Særligt de royales parløb og dobbeltseng havde naturligvis offentlig interesse, ikke blot som sladder betragtet: Den sladderglade embedsmand Bolle Willum Luxdorph har mange eksempler. Der udstedes fx ordre til at bede for prinsessen, der er frugtsommelig. Det virker ikke. Hun aborterer knap en måned senere, hvor ”Abortus anmeldes”, sandsynligvis fra alteret i alle landets kirker. Det er officielt og offentligt for alle, hvad der sker i det kongelige soveværelse.

”På søndag skal bedes for dronningens frugtsommelighed. Ordrerne underskrives af gehejmeråden,” skriver vor nøjsomme embedsmand. Den nye dronning er Caroline Mathilde, som er ca. fem måneder henne. Det er sandsynligvis alle præster landet over der - efter ordre fra gehejmeråden - den efterkommende søndag således beder med deres sognebørn for at Caroline Mathilde må forblive frugtsommelig og at det skal gå godt. Frugtsommeligheden var et generelt, nationalt anliggende, det var ikke en privat sag mellem konge og dronning. I hvert fald dengang.

Marts i Svaneke

2009-03-01T16:27:00.003+01:00

Jeg bor på Bornholm den næste måned. Jeg har fået et lille hus på "Lakseruten" i forbindelse med Svanekegaarden. Idyllisk ser det ud.

Adressen er:
Thomas Oldrup
Lakseruten 1B
3740 Svaneke

Jeg skal hovedsageligt arbejde på den bog, der gerne skulle komme ud af mit speciale. Foruden en synopsis. Og en legatansøgning. Og et prøvekapitel. Og en indholdsfortegnelse. Og et foredrag. Og det løse.

Tintin

2009-02-28T12:56:00.004+01:00

Jeg er forkølet. Jeg benytter lejligheden til at ligge i min seng og læse Tintin-tegneserier. Det har jeg ikke gjort i mange år, men jeg var vild med dem, da jeg var knægt.
Det slår mig ved gensynet hvor relativt komplekse de er plotmæssigt. Jeg tror ikke at ret mange læsere under 12 fatter de mærkelige internationale politiske forhold og dobbeltspioners roller, osv.
Og hold da op, hvor sker der bare meget. Det kan små drenge godt lide. På de første tolv sider af "Faraos cigarer" (den bedste) møder Tintin en skør professor, han skal skaffes af vejen, han biver anholdt, han flygter, finder en hemmelig grav i en ørken, bedøves og fanges af banditter, undslipper og angribes af en haj. Handling er godt, men det kan også være lige i overkanten.

Som figur undrer det mig at jeg kan have syntes at Tintin var sej. Han virker ualmindelig spejderagtig, kæk, selvretfærdig, manisk, fordomsfuld og fuldstændig uden humor eller ironisk distance. Taget i betragtning at han er journalist, undrer det mig også at han aldrig rigtig skriver noget?

Ser i øvrigt lige, at Tintin-figuren angiveligt skulle være inspireret af og baseret på Palle Hulds jordomrejse som 15-årig. Det er nyt for mig, og den engelske Wikipedia har da også flere andre bud på hvem karakteren er baseret på.

Myte: Luftwaffe passivt på D-dag

2009-02-24T10:40:00.001+01:00

En af de mest almindelige misforståelser omkring 2. verdenskrig er, at det tyske luftvåben, Luftwaffe, var passivt på D-Dagen – bortset fra to flyvninger. Men det er altså en myte. Luftwaffe gennemførte lidt over 300 kampflyvninger over Normandiet på selve invasionsdagen. Kurt Bühlingen, en 26-årig major, som havde været i ilden siden 1940 og deltaget i over 600 kampflyvninger, skød fx et amerikansk Thunderbolt-jagerfly ned over Sword-stranden. Det var hans 98. nedskudte fjendtlige fly.

(Læs mere i Alt om Historie april)

Vallensbæks gamle præst

2009-02-21T15:10:00.003+01:00

Jeg kommer fra forstaden Vallensbæk. Der er ikke mange spændende historier fra Vallensbæks fortid. Jeg prøvede at samle dem til en gysersamling for børn for nogle år siden. Jeg syntes den blev rigtig god. Det syntes min daværende redaktør ikke.

Jeg faldt lige over en lille bonushistorie fra min hometown Vallensbæks ældre historie i de kilder jeg p.t. tærsker igennem. Præsten i Vallensbæk i 1700-tallet hed Christian Kåber. Han kom til at træde så grundigt i spinaten - hvad præcis han gjorde ved jeg ikke - at han blev fyret fra sin gerning, han fik "forbrudt krave og kjole". Det hår åbenbart slået ham yderligere ud, for i 1779 gik det så galt at hans far - der var klokker ved Nikolaj Kirke - og hans bror - der endda var kancelliråd - satte sig ned og skrev et brev til myndighederne. De skrev, at Christian Kåber efter at have mistet sin præstekrave levede et forargeligt liv med drik og ufredelighed. Faren havde forvist ham til Jylland, og det havde ikke hjulpet. Nu bad Kåbers far og bror simpelthen om at få Vallensbæks afsatte præst buret inde for livstid, i tugthuset på Møn. De tilbød endda selv at betale udgifterne.

(Møens tugthusarkiv kopb. 10/8 1779)

22 tricks sælges billigt

2009-02-15T14:33:00.002+01:00

Min bog "22 tricks - Om at skrive godt" kan købes gennem lærerbogklubben med stor rabat. Hvis man er medlem. Eller kender nogen, der er.

Nyt Alt om Historie ude

2009-02-13T13:09:00.002+01:00

Febuarudgaven af Alt om Historie handler om Jeanne D'Arc, attentatet mod Hitler i anledning af den nye Valkyrie-film, grisset på gaderne i København i 1800-tallet (ved Nina Søndergaard), Gorbatjov, Elvira Madigan, diamanter og Timbuktu - samt en lille mand på en sten fra Horsens, som har en ganske imponerende fallos.

Køb det og læs med.

Om blondiner

2009-02-10T11:40:00.003+01:00

Et seksualoplysende skrift fra 1797 – den såkaldte ”Brudegave” – fastslår i sit forord at en utilfredsstillet kønsdrift skader organismen, ja, det kan endog medføre sygdomme, når mennesket bliver modent.

Det har også flere andre detaljerede og pikante forklaringer, fx om hvilke mennesketyper der har særligt anlæg for erotik. Som den mest elskovslystne nævnes blondinen. Her møder man nemlig den stærkeste lidenskab og den mest æggende optræden. Når det kommer til erotisk påvirkning er brunetter mindre modtagelige. De er angiveligt mere passive og langsomme i deres reaktioner.

(Georg Hansen, sædelighedsforhold, s. 46)

Vind en bog

2009-01-28T12:15:00.001+01:00

Hvilken historisk, dansk person ville du helst have mødt?

Alle historieinteresserede må tit have leget med denne tanke. Alt om Historie er interesseret i dit bud. Send det til red [snabela] altomhistorie.dk senest 1. februar og skriv ”konkurrence” i emnefeltet. Husk postadresse.

Alt om Historie kan desværre ikke udlove et møde med vedkommende, men blandt de tilsendte bud trækker vi lod om ti eksemplarer af ”Gads Historieleksikon”. Bogen dækker i over 2 600 opslag den politiske histories store begivenheder, emner og personer - fra oldtiden til i dag - og er standardværket indenfor historiske håndbøger.

(Det er ikke kommet så mange bud ind til konkurrencen, så skynd dig at sende en mail.)

Løjerlig århusianer

2009-01-25T13:26:00.001+01:00

Denneher løjerlige fyr fotograferede jeg i Århus Domkirke for nyligt. Nogen der har en forklaring på hans mystiske holdning?

Anmeldelse i WA - Miraklernes tid

2009-01-24T14:06:00.002+01:00

Bogen "Miraklernes tid" - årets udgave af Historiske meddelelser om København - er anmeldt af Ulrik Langen i denne weekends Weekendavis. Jeg har skrevet et (snusfornuftigt) bidrag til årbogen. Ulriks anmeldelse kan læses her.

Hjælp: Hvad betyder "s.d."?

2009-01-20T11:58:00.002+01:00

Er der nogen der kan hjælpe mig med en forkortelse? Jeg sidder med en tekst fra midten af 1700-tallet, og der optræder en forkortelse - s.d. - som jeg ikke kan regne ud. Jeg har prøvet at slå det op hvor jeg kan, men jeg bliver ikke klogere. Manden er glad for latin, måske er det en hjælp.

De to citater go:

”En aften sad hun på mit skød i lænestolen i mørke, i det samme kommer pigen ind og lukkede s.d. køkkendøren op, da sprang hun op.”

"Skuede hende s.d. på noget, og derfor forlangte hun så og så mange kys, og ved det arbejde tog jeg på hendes membrum."

Hvad betyder dette s.d.? Nogen, der har et godt bud?

Tolerance?

2009-01-13T15:52:00.001+01:00

Alle vidste alt om alle i den lille by København. Barhow, den unge liderlige teolog, går i 1748-51 fra hus til hus for at lave sin egen private og nærgående og højst subjektive vejviser og noterer små sladderhistorier ned om mange beboere. ”En præst Skibsted sagdes at ligge i med konen.” Om en anden hedder det, at han er ”en stor horehund,” og at han ”har den gamle Lehrs datter, søster til kammerråd Lehr. Datteren besovet af Ring, som fik datteren.” Om en stolemager hedder det, at ”hans døtre er grev Rantzows maitresser. Han spadserer med dem.” Og så videre, og så videre.
Folk har altså kendt til hinandens hemmelige sidespring og skeletterne i de Københavnske skabe. Måske har affærerne slet ikke været opfattet som så hemmelige? Vi finder måske en antydning af svaret i overskriften til det kapitel i Grethe Hartmanns bog om 1700-tallets boliger og bordeller, hvorfra vejviserens citater stammer. Hun giver kapitlet overskriften ”Tolerancens århundrede”.
Hvad gør det, at alle ved alt om alle? Der er måske mindre grund til at skamme sig, fordi alle har noget på hinanden.

Barhow

2009-01-12T14:37:00.004+01:00

Jeg er nået til den næstsidste af mine kilder, den aparte norske teolog og huslærer, Hans Barhow, der skriver sine erindringer ca. 1750, hvor han absolut ikke lægger fingrene imellem. Han er en pudsig fætter, og ja, der er en hel del "stodderpral". men det er også rigtig interessant:

"Barhows selvbiografi præsenterer os således for nogle mennesker, som ikke kendte til den seksuelle snerpethed og fortrængning, som prægede menneskene godt hundrede år senere og frem til vor tid. Hvor vidt det kom på dette felt kan illustreres med et andet norsk eksempel. Baron F. Wedel Jarlsberg fortæller fra 1870’erne om sin tante der var så ’blufærdig’, at hun sad og syede betræk til stolebenene, fordi hun ikke kunne lide at de var nøgne – det gav nemlig farlige associationer!”

(Fra forordet til kildeudgivelsen af Karl Peder Pedersen, s. 40).

Dagens to yndlingsudtryk fra 1700-tallet

2009-01-08T15:35:00.002+01:00

Gang på gang overraskes jeg over hvor herligt et sprog man havde i 1700-tallet. Jeg er netop blevet færdig med min 8. kilde (ud af 10.). Det er en rektor Tauber, der har skrevet sine erindringer i 1770'erne.

Dagens to bedste udtryk fra hans bog er disse: Han taler om sin kommende kone, Gregoriana, som kan "opdrages i alle fruentimmernetheder og fransken." (s. 188). Senere taler han i en helt anden kontekst om "stodderpral"! (s. 213). To fede ord, jeg vil forsøge at integrere i mit daglige sprog den kommende tid. Jeg kunne da godt allerede pege på et par nutidige danskere, som man kunne beskylde for "stodderpral". Hjælp mig, lad os starte en bølge.

Stud.sex.

2009-01-07T09:55:00.004+01:00

De næste måneder går jeg i hi med mit speciale på mit nye, rare specialekontor på Blegdamsvej. Jeg prøver sådan noget med rutineliv, morgenmad, frokostpause og fyraften, og glæder mig til det. Sådan noget med at holde fri kl. fem og i weekenderne, det har jeg ikke prøvet i årevis, men det virker hyggeligt. Folk så så sure ud, på deres cykler, i tusmørket ved fyraften igår.
Jeg tænkte: Hvad piver I over, vi har FRI!

Af samme grund kommer bloggen fra nu af nok også til at indeholde specialerelaterede indlæg under temaet: Sex i 1700-tallet. Jeg støder på mange skægge og tankevækkende citater i arbejdet (er det meningen man skal sidde og fnise mens man skriver speciale? nej, det er useriøst, ikke?), så de næste måneder bliver bloggen nok transformeret til en slags opslagstavle.

Cover til "Caritas' hemmelighed"

2008-12-19T19:51:00.004+01:00

Jeg har lige set coveret til min nye roman, "Caritas' hemmelighed". Det er en uhyggelig roman for børn og den foregår på Gammeltorv i København i forskellige perioder, bl.a. branden i 1728, som ses på coveret. De hvide figurer er hovedpersonen Jonathan og hans bedstefar. Den udkommer i april på forlaget Phabel/ArtPeople.

Coveret er tegnet af Palle Schmidt fra tegnestuen Gimle.

Jeg er meget tilfreds. Hvad synes I om den?

OBS! --- Meningen er altså at den skal være orange/flammefarvet, men når jeg lægger den op er den blå. Ved ikke hvad der sker, og jeg håber at Palle tilgiver mig. Så tænk den orange, venner...

Gamle jokes

2008-12-18T11:56:00.001+01:00

God humor er tidløs. Det mener i hvert fald den britiske komiker Jim Bowen, som har publiceret en ny udgave af en lidt over 1 600 år gammel bog med vitser, Philogelos: The Laugh Addict. Bogen udgør en sammensætning af vitser, som et par komikere ved navn Hierocles og Philagrius fortalte i 300-tallet e.v.t.
Mange af vitserne kunne man sagtens fortælle i dag, mener Bowen. Almindelige temaer
er sex, impotens eller mænd, der klager over
deres vrantne eller
frastødende koner. Mange vitser gør også nar af veluddannede, men dumme mænd, især den arketypiske »dumme student». En af vitserne kan til og med ses som en forgænger til den klassiske »død papegøje-sketch», som den britiske komikergruppe Monty Python indspillede i 1969.
I Pythons version kommer en mand tilbage til en dyreforretning og klager over, at den papegøje, han har købt, viser sig at være død, hvorpå butiksindehaveren svarer, at den bare hviler sig lidt. I det antikke forlæg har en mand købt en slave, som afgik ved døden med det samme, så han går tilbage til sælger for at klage. Sælgeren forsvarer sig med ordene: »Da han var hos mig, gjorde han aldrig den slags.»

(Fra Alt om Historie februar)

Caroline Mathilde på Facebook

2008-12-16T09:56:00.002+01:00

Charlotte S. H. Jensen har lavet denneher Facebook-version af Caroline Mathildes danske liv. Jeg synes idéen er rigtig skæg. Og der er sikkert også nogle formidlingsmæssige muligheder i det.

Miraklernes tid

2008-12-10T10:37:00.002+01:00

Bogen "Miraklernes tid - og andre fortællinger om livet i 1700-tallets København" er netop udkommet. Det er en samling af kulturhistoriske artikler om forskellige aspekter af hovedstaden i 1700-tallet.

Jeg har en artikel i om Geddes eleverede kort fra 1761. Det er en kildekritisk analyse af det kort, som igen og igen bruges som illustration af livet i hovedstaden på den tid, og i artiklen - som er en omskrevet version af en opgave jeg skrev på Københavns Universitet for et par år siden - stiller jeg kritiske sprøgsmål ved om kortet nu også er så troværdig en kilde, som man får indtrykket af.

Der er også andre spændende artikler i bogen, bl.a. af to af mine tidligere undervisere på Universitetet, Morten Fink-Jensen og Peter Henningsen. Sidstnævnte har også været redaktør på bogen.

Shakespeare er sjofel

2008-12-03T11:06:00.001+01:00

"Shakespeare er pissesjofel. Selv efter nutidens forhold... Men helt ærlig – Shakespeare var datidens opgør med pænheden. Han var katalysatoren for de elskende, og det gik ikke stille for sig."

Jan Gintberg på Ekstrabaldet.dk idag, i anledning af ny opsætning.

Til bal i 1792

2008-11-26T11:30:00.002+01:00

I sidste uge udkom den nye udgave af “Vejlebogen 2008” og min kæreste og jeg har en artikel i årbogen. Den hedder "Til bal hos amtmanden i Vejle den 30. januar 1792" og handler om en fest i provinsbyen, om seksualmoral og mode og festforberedelser og dans og sjov & spas anno 1792. Den er baseret på et brev som en ung soldat, Wagner, skrev hjem til sin kæreste efter at have deltaget i festen.
Vi har endnu ikke set bogen, men glæder os til det.

Man kan se en omtale af indholdet, samt bestille bogen her.

To historiske ildsjæle

2008-11-26T10:07:00.002+01:00

Jeg sidder og er ved at lægge sidste hånd på et stort portræt af Palle Lauring til en bog om "Historiens ildsjæle", der udkommer næste år. Anledningen er Historisk Fællesråds 100 års fødselsdag. Han er en interessant figur, Palle Lauring, har jeg fundet ud af undervejs i processen. Fascinationen håber jeg selvfølgelig også når igennem til læseren.

Jeg kan godt lide dette citat, som jeg fandt i et fødselsdagsinterview, men jeg har ikke kunnet få plads til det nogen steder i portrættet...

“Der findes ingen olympiske skamler inden for historien. Om 75 år synes man måske, at Hitler var imponerende.”

Når jeg er færdig med Lauring, skal jeg skrive et tilsvarende portræt af Ulla Tofte (Golden Days), der også er blandt dem, som er udvalgt til en "historisk ildsjæl" af Fællesrådet.

Sex i middelalderen

2008-11-15T19:54:00.003+01:00

En ny og stort anlagt TV-serie fra BBC og Open University har netop haft premiere i England. “Into the medieval mind” hedder den og værten er den karismatiske historiker Robert Bartlett med det skælmske smil og de store øjenbryn. Et af programmerne kaster nyt lys på sex i middelalderen. Et emne, der er altid har vakt interesse.
Programmets pointe er at sex i middelalderen var langt mere livskraftigt og varieret end man skulle tro. Hvem skulle for eksempel tro at kilder fra 1100-tallet nævner dildoen? Ganske vist som en advarsel. Spørgsmålet om en kvinde har forarbejdet et stykke træ til det lignede en penis og kopuleret med denne indgår i de spørgemanualer som tidens biskopper kunne bruge som guides før en bekendelse. Hvis kvinderne ikke selv havde fået idéen, så fik det da af præstens spørgsmål.
Middelalderen var fuld af mere intimitet, kærlighed og farverigdom end man skulle tro. Hvilket også er en af pointerne af Steffen Heibergs helt nye og fremragende bog, “En ny begyndelse”, om europæisk middelalders kulturhistorie.
Manualer fra middelalderen indeholdt andre gode råd, for eksempel til prævention eller andre justeringer af sexlivet. Drak en kvinde for eksempel en mands urin, fik hun mindre lyst. Slugte hun hans sæd, fik hun mere.

Sexlivet var mere mystisk og uudgrundeligt i en periode hvor anatomi var en by i Rusland. Sex og i særdeleshed kvindekønnet var noget gådefuldt og farligt. Menstruationsblodet, for eksempel, var drabeligt, ja, selv blikket fra en menstruerende kvinde kunne være farligt. Kvinden var giftig og lokkende, hun var en slags satans madding, jævnfør Evas nysgerrige forbrydelse mod alle kommende generationer, hvorved hun havde gjort alle kvinder skyldige i al tid fremover.
Fra dette og til at betragte kvinder som hekse er der ikke langt. Men modsat almindelig tro er hekse ikke et element fra middelalderen, heksebrændingerne er først et senere påfund.
Kirken i middelalderen besang den uskyldige jomfru og Jomfru Maria blev idealet. Kirken fik dygtigt associeret sex med frygt, med skam, det det var ulækkert, det var hæsligt, det var stinkende! Og da pesten kom, var det selvfølgelig som en straf for alle løsagtighederne.

Ægteskaber var kun alliancer mellem to familier, og kvinden var bare en del af medgiften. I BBC-udsendelsen nævnes et kuriøst eksempel, at Orkney-øerne og Shetlands-øerne skiftede hænder, da en dansk prinsesse blev gift med en skotte og øerne fulgte med som medgift. Sikken en bryllupsgave.
Kirke tillod kun sex indenfor ægteskabet, og endda hér blev det voldsomt reguleret. Det var missionærstilling, det var én gang om ugen, og det var helst med så meget tøj på som muligt. Kærligheden - og sandsynligvis også sex - var altså noget der i friere grad eksisterede udenfor ægteskabet. Troubadourerne satte ord på den seksuelle energi, der havde været holdt nede af kirken, og det var disse franske sangere, der satte et sprog på passionerne, et sprog, der minder meget om det vi endnu den dag i dag hører i tåbelige popsange og svulstig teenagelyrik.

(Udsendelsesrækken vises i Danmark i januar.)

Bogmesse

2008-11-13T16:38:00.003+01:00

På bogmessen imorgen fredag skal jeg kl. 1500 til 1525 interviewe forfatteren og historikeren Benito Scocozza på Gads stand. Det drejer sig om hans spritnye bog "Femten fortællinger fra det gamle Danmark".

Bedre bevaring af dansk kulturarv

2008-11-11T10:48:00.002+01:00

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er med finansloven for 2009 enige om en markant styrkelse af bevaringsindsatsen til sikring af den gamle danske kulturarv, og en fortsat styrkelse af kulturlivet. Regeringen og Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er således enige om at afsætte ca. 225 mio. kr. til nye kulturinitiativer over de næste fire år.

150 mio. kr. til styrkelse af kulturbevaring
Kulturarven har væsentlig betydning for danskernes identitetsfølelse i en globaliseret verden. Partierne er derfor enige om, at der afsættes en kulturbevaringspulje på 150 mio. kr. i alt i perioden 2009-2012. Kulturbevaringspuljen skal anvendes til at sikre centrale dele af den danske kulturarv for eftertiden. Puljen anvendes blandt andet til at igangsætte et påkrævet genopretningsprojekt af Frederiksborg Slot og til at sikre runestenene i Jelling.

75 mio. kr. til fortsat styrkelse af kulturlivet
Der er endvidere med finanslovforslaget for 2009 afsat i alt ca. 75 mio. kr. over de næste fire år i tilskud til Den Gamle By i Århus, styrkelse af dansk design, støtte til litterære formål og digitalisering af Grundtvigs forfatterskab.

Alt om Historie 11: Dansk supernummer

2008-11-07T15:25:00.002+01:00

Så er det nyeste nummer af Alt om Historie på gaden. Jeg er særligt stolt af dette novembernummer, fordi det er et dansk "supernummer" med ekstra meget godt, gedigent dansk materiale.

Den store coverhistorie er om Danmarks legendariske nederlag i krigen 1864 - hvorfor betyder det stadig noget? Jacob Sauntved har skrevet den.
Der er også to andre store, danske artikler, som jeg særligt vil anbefale:
Historikeren Ulrik Langen fra Syddansk Universitet har lige skrevet en fantastisk bog om "tossekongen", Christian 7. I bladet har Ulrik skrevet en artikel, der kaster nyt lys på den tragiske skikkelse, "den afmægtige".
Også historikeren Sarah Giersing fra Golden Days har skrevet en superspændende artikel om nazilægen Josef Mengele.
Efter min mening er disse tre artikler nogle af de allerbedste vi overhovedet har bragt i bladet - nogensinde.

Redaktøren er stolt :-)

Hvis du har overvejet at begynde at læse Alt om Historie, men hidtil ikke fået taget dig sammen, er denne måned en god måned at starte. Bladet kan fåes i fx DSB-kiosker, Brugsen m.m. Et godt tilbud på et abonnement kan desuden bestilles her.

Himstregims

2008-11-03T15:42:00.002+01:00

"Ikke fordi jeg skal gøre mig til dommer over værdien af henholdsvis det nye og det gamle, på hver sin måde har det jo værdi og det nye bliver jo også gammelt med tiden. Jeg siger bare at det gamle på nogle områder er direkte uerstatteligt netop i kraft af sin gammelhed, åh disse minder, det første kys, ikke at det var noget særligt, men stedet står prentet ind i oldingenes mimren, og stillet overfor disse trappesten, gyder og skakte ryster de med en særlig iver og peger, mens de blotter deres tandløse gummer på en måde der næsten kunne kaldes uanstændig, og kunne vi bare endelig få den himstregims til at virke så vi én gang for alle kunne komme ind i deres hjerner og redde stumperne af erindring før det er for sent, før det går til spilde med deres patetiske rester af kroppe."

Citat fra side 25 i Maja Elverkildes nye, glimrende novellesamlingen "Alt det der er mit" (Borgen 2008), som hermed anbefales.

Myte: Cook var den første på New Zealand

2008-10-29T10:29:00.001+01:00

I 1769 ankom den første kendte europæiske ekspedition til Nordøen i New Zealand under ledelse af kaptajn James Cook. Først i 1806 kom så de første to hvide kvinder til landet, da en gruppe straffefanger flygtede dertil fra en fangelejr i Australien. Sådan lyder i hvert fald den etablerede historie. Nu har et fund af et kranium tæt på hovedstaden Wellington tvunget historikere til at skifte mening. Kraniet, som bærer tydelige spor af at have været udsat for vold, er nemlig blevet dateret til år 1742 – næsten 30 år før Cooks ankomst.

Kraniet tilhører sandsynligvis en europæisk kvinde, hvis identitet er et mysterium. Forskere, som har foretaget en grundig gennemgang af Cooks logbøger, har dog fundet et spor som kan føre i den rigtige retning. Nogle maorier, øens urbefolkning, fortalte Cook, at et fartøj, som lignede hans, var gået på grund ud for New Zealand »mange år tidligere».

Flere kristne missionærer hørte den samme historie. Men de fik også mere at vide – i hvert fald ifølge deres eget udsagn – nemlig, at de, der reddede sig fra vraget, blev dræbt og ædt, så snart de kom i land.

(Fra Alt om Historie 10)

Du skal ikke skamme dig

2008-10-24T11:05:00.002+02:00

Er ved at læse Steffen Heibergs nye bog om middeladeren, der udkommer idag. Den er virkelig interessant.
I middelalderen forsøgte kirken at regulere sexlivet, også den i ægteskabet. Fx ved at påbyde afholdenhed ved helligdage, højtider, menstruation, graviditet m.m. Enker og enkemænd måtte ikke gifte sig igen og en uhyre bred definition af blodskam gjorde det svært at finde en legitim ægtefælle. (Heiberg s. 416). Det var beslægtede i op til syv led, der var forbudt; prøv så lige at find dig en kæreste i en mindre landsby.
Det er disse restriktioner, der langsomt går i opløsning i 1700-tallet, én for én, både i de konkrete forbud, der afskaffes, men tilsyneladende - det tyder mine læsninger på - også i den almindelige opfattelse og altså inden i hovedet på folk. Der var med andre ord mindre at gøre forkert og mindre at skamme sig over. Dét er væsentligt.

Lux

2008-10-19T11:40:00.004+02:00

Jeg er godt igang med specialet på mit nye kontor. Jeg læser Luxdorphs dagbøger fra ende til anden efter udsagn om sex, køn o.lign. Han hedder ganske passende Bolle Willum til fornavn. Han var en meget nøjeregnende, belæst og altregistrerende embedsmand. Og som billedet viser: Ikke nogen udpræget køn eller pyntesyg mand. Det er hans kone til højre. I urne.

Den meget sanddru Luxdorph påstår i sin dagbog (17. juli 1766 og 10. nov. 1781) at karperne i hans fiskedamme er så tamme, at de kommer, når han fløjter efter dem!

Luxdorph er belæst som næppe nogen anden, han taler adskillige sprog og er dybt rodet ned i oplysningens tanker, Luxdorph har set Rousseaus lille bondehus på en rejse til Tyskland. Samtidig lader han sin kone årelade og noterer sig mærkelige vejrvarsler og fænomener, som bønder tyder for ham. Oplysningen springer ikke bare frem, fra én dag til den næste, og fortrænger alt overtroen og mørket og mystikken. Oplysningen kommer ikke som når man tænder på en kontakt. Oplysningen og magien lever side om side, i flere generationer, visse steder i mange generationer. Det fascinerer mig hvordan det mon har hængt sammen inden i deres hoveder, deres virkelighed, deres forklaringer.

Først nu, mens jeg skriver dette går det op for mig at Lux jo på latin betyder lys. Som i oplysning. Pudsigt.

Ligeså oplyst som forlysten

2008-10-12T11:49:00.003+02:00

1700-tallet var "et århundrede, der nok er kendt som oplysningstiden, men var så teatraliseret - og ikke mindst seksualiseret - at det på mange måder tog forskud på vores eget moderne liv." Det skriver Per Theil i Politiken idag i en anmeldelse af en ny engelsk Casanova-biografi. "En epoke, der var ligeså oplyst som forlysten."

Forfatteres indtægter

2008-10-10T09:49:00.002+02:00

Det er VIRKELIG ikke for at pive at jeg skriver dette, men et indlæg i Politiken idag fik mig til at tænke over forfatteres indtægt. Når jeg er ude og undervise bliver jeg tit spurgt om man bliver rig af at være forfatter. Det må jeg svare benægtende på. Hvis jeg bliver spurgt om hvor meget jeg tjener på at skrive, fx om året, begynder folk ofte spontant at grine.

Forfatter Jan Thielke, der også er formand for de skønlitterære forfattere, skriver i Politiken om hvorvidt forfatteres levevilkår overhovedet kan sammenlignes med den almindelige danskers. Professionelle danske forfattere får i snit 100.000 kr om året - dvs godt 8.300 kr. om måneden - for deres forfattervirksomhed (honorarer, bibliotekspenge, legater m.v.). Det skriver Thielke og tilføjer, at forfattere står uden for det sociale sikkerhedsnet og ikke har pensionsordninger. Eller feriepenge, kunne man tilføje.

Jeg er glad for mig mit valg. Ligesom alle andre søde kærester ville jeg selvfølgelig gerne forære min kæreste et walk-in-closet, men ellers har jeg ikke noget behov for at være rig. Det passer mig fint. Det er VIRKELIG ikke for at pive, jeg har selv valgt det, men jeg tror simpelthen ikke folk fatter hvor lidt penge der er i at skrive.

2008-10-06T13:50:00.000+02:00

FORMA VIROS NEGLECTA DECET

"Det anstår ikke mandfolk at pynte sig!"

Kirke og sex

2008-10-04T15:30:00.003+02:00

"Kristendommen har altid været fjendtlig over for sex. Nogle vil endda sige, at korset er en stiv penis med en streg over."
Det var sognepræst Poul Joachim Stender citeret for i weekendens citatquiz. Det er skægt sagt. Men det er faktisk ikke rigtigt at det 'altid' har været sådan.
Jeg er ved at skrive speciale på historie på KU. Specialet handler om sex i 1700-tallet, set ud fra samtidige dagbøger og erindringer.
1700-talsmennesket var ikke særlig blufærdigt. De fleste havde et frit, fornøjeligt og pragmatisk forhold til deres seksualitet. Og det er interessant at dette ikke var i modstrid med at de samtidig var religiøse.
En fæstebonde fra Havrebjerg - født 1776 - skriver i sine erindringer for eksempel således: "Jeg har ligesom alle andre følet naturens drift og en ikke ringe tilbøjelighed til at vælge sin mage og med denne at omgås naturlig efter den naturdrift, som af skaberen er indprentet os alle."
Det er ret kendetegnende for perioden. Logikken er, at Gud har givet os kroppen og lysten, derfor er der ikke noget at skamme sig over. Sex - i hvert fald den inden for normens rammer - er jo netop bare at nyde Guds herlige maskineri.

Et lille indlæg jeg havde i Information forleden (30.9)

Den ny Dy på Ry

2008-09-29T11:54:00.002+02:00

Jeg er på Ry Højskole denne uge. Jeg skal være vikar for Dy Plambeck. Jeg skal undervise i skrivning, ud fra min bog om de "22 tricks - Om at skrive godt". Genlæste den igår. Den holder sgu'. Det var rart at konstatere.

Skal også arbejde på redigeringen af min roman derovre. Den har overlevet en tur gennem min skrivegruppe, min søster og nevø, men skal lige pudses lidt af - gerne i skønne omgivelser. Tilbage 7. oktober.

Til salg: Kulturhistorisk leksikon

2008-09-21T11:45:00.002+02:00

Jeg har et eksemplar stående til at fylde op af denne bog:

KULTURHISTORISK LEKSIKON FOR NORDISK MIDDELALDER. 22 bind, inklusive supplement og register. 1. udgave. Rosenkilde og Bagger 1956-78. Illustr. Indbundet. God stand.

På antikvariat.net sælges det for op til 3.000 og 4.500 kr., men hvis man er interesseret i min udgave, kan man få den for det halve.

2008-09-19T16:02:00.002+02:00

'I gamle dage, før verden gik af lave, var en mand en mand og en soldat kunne gå fra København til Rendsburg ved grænsen på tolv dage.'

Anmeldelse og kurser

2008-09-17T13:33:00.004+02:00

Jeg skal snart ud på "landevejen" igen og holde skrivekurser, på Ry Højskole, i Århus og idag har jeg lige fået en henvendelse fra VUC Vejle.

Ved samme lejlighed fandt jeg denne fine anmeldelse af min skrivebog i bladet Folkeskolen/Undervisere. "En bog for alle, der ikke er blevet for satte til at lære nyt," skriver anmelderen, der vist selv er blevet helt inspireret til at skrive mærkeligt. "Klart. Informerende. Spændende. Brugbart. Temposkift er ikke kun for fodboldspillere, skribenter i alle aldre kan også lære det."

Det er jo et godt afsæt for de næste kurser.

Tegningen er af Erik Petri og fra bogen.

Ny bog

2008-09-11T13:34:00.003+02:00

"København i en jazztid" udkom forleden, og jeg har lige modtaget mine frieksemplarer. Det er saftsuseme blevet en flot bog! Det er nogle virkelig kyndige mennesker der har skrevet den, og jeg er meget stolt af at være med på holdet. Jeg har skrevet broderparten af de tekstbokse, der ledsager bogens brødtekst. Bogens redaktør Jens Andersen, samt Iben Tandgaard har dog også lavet nogle.

Det har af en eller anden grund været småt med anmeldelser af bogen endnu, men i Berlingske har den fået fem stjerner. "Når festrusen efter Golden Days-arrangementerne har lagt sig, skal »København i en jazztid« ganske givet frem af reolen igen – og igen." (Jeg ville linke til anmeldelsen, men deres website er vist nede for tiden.)

Nyd festivalen. Køb bogen. Den koster kun 249 kr., hvilket faktisk ikke er ret meget taget i betragtning hvor lækker i udstyret den er.

For meget kundskab gør drukken

2008-09-10T11:42:00.002+02:00

”Mere kundskab gør bonden hans stand ufordragelig og udbringer kun lede og kedsomhed for det hårde og ensdannede arbejde, hvortil hans dage må bruges, og staten må og skal bruge hans dage. Det hele menneskelige køn tåler kun et vist mål af kundskab, og enhver stand må derfor have sin egen visse andel. Det mere gør drukken.”
Høegh-Guldberg ca. 1780
(set i Furesø-bogen s. 162)

Kronik i JP i dag

2008-09-04T12:53:00.004+02:00

Jeg har en kronik i Jyllandsposten i dag. Den handler om sex og frisind i 1920'erne og 1930'erne og er i anledning af Golden Days-festivalen, der starter i morgen. Kronikkens titel er jeg ret stolt af - "Tugt og utugt i mellemkrigstiden" - hvilket naturligvis er en fiffig henvisning til en Svend Åge Madsen-roman.
Hvad jeg er mindre stolt af er at kronikredaktøren har valgt at stave mit navn forkert. Rimelig utjekket firma...

Kronikken er illustreret ved en ret ligegyldig vignet af selveste hr. Muhammed-tegner Kurt Westergaard. Den kan man dog kun se i papirudgaven.

Du kan læse kronikken her.

Den farlige dåb

2008-09-02T10:35:00.002+02:00

Jeg var til dåb hos min lille, ny niece sidste søndag. Det foregik væsentligt mere urbant end for 200 år siden. Det er jeg netop faldet over i en bog jeg er ved at anmelde.

Børn skulle for 200 år siden døbes så hurtigt som muligt, man var ikke tryg ved at have en hedning - omend lille - i huset. Dåben foregik derfor som regel indenfor en uge. De små dåbskandidater risikerede deres liv i en kold kirke med træk. Moderen kunne ikke komme med til dåben, hun havde nemlig karantæne i nogle måneder fordi hun blev betragtet som uren efter fødslen. Det var faren og fadderne, der var til stede.

En vinterdåb kunne være decideret livsfarlig. Dels på grund af den kolde kirke for det lille barn, der må have skreget som en sindssyg. Efter kirken søgte faren og fadderne ofte ind hos en bonde i nærheden, der skænkede brændevin. Halvt eller aldeles berusede begav følget sig derefter ud og hjemad i kulden. De utålmodige heste jog af sted i en rasende galop. Der findes eksempler på at dåbsbarnet derved er faldet af vognen, og ikke er blevet savnet før vognen nåede frem til den med rette bekymrede mor.
(s. 129-30 i ”Furesø”)

Krarups mor bar tørklæde

2008-09-01T14:40:00.001+02:00

Søren Krarups mor bar tørklæde. Det hævdede i hvert fald Erling Jepsen i et foredrag på Krogerup Højskole for nyligt. “Min mor kendte nogen, som kendte nogen, som kendte nogen, som kendte Søren Krarups mor, og hun gik aldrig nogen steder uden sit tørklæde.”

2008-08-28T17:33:00.000+02:00

Hvis man spørger folk om hvor intelligente de selv mener de er, svarer de overvejende at de nok ligger lige over gennemsnittet.

Hemingway (næppe) i Acciaroli

2008-08-24T20:31:00.002+02:00

Jeg har prøvet at kradse lidt i overfladen vedr. Hemingway i Acciaroli. På nettet er der generel konsensus om at han har besøgt Acciaroli. Flere nævner at det var i 1952, men jeg kan ingensteder se nogensomhelst dokumentation for det. Nogle steder står der også at han kom tilbage flere gange.
Men jeg tror ikke på det med at en lokal fisker skulle være inspiration for fyren Santiago i "Den gamle mand og havet"...
For det første var Hemingway så grundig med sine bøger at det er utænkeligt at han først har fået en idé til en (hoved)karakter i sin bog i 1952 og samtidig har haft til til at færdigskrive, redigere OG udgive denne bog 1. september samme år.
For det andet lader det til at der er generel konsensus om at hovedpersonen i bogen er baseret på en navngiven cubaner, Gregorio Fuentes, og at bogen er skrevet i 1951 - på Cuba.
Altså: Det er sikkert meget sandsynligt at Hemingway har været i Acciaroli, men næppe for at han har fundet inspirationen til hans hovedperson her. Scuzzi.

Hemingway i Acciaroli

2008-08-20T19:49:00.001+02:00

Forleden var vi med værtsparret Lars og Else på køretur i deres lækre flødefarvede Mazzeratti fra ‘62. Turen gik til Agropoli, Paestum og Acciaroli, alle her i det område man kalder Cilento. Den sidste by gør et stort nummer ud af at Hemingway angiveligt har besøgt den lille fiskerby, bl.a. på byskiltet. Man siger at det var en gammel fisker i byen, som inspirerede Hemingway til hovedpersonen i “Den gamle mand og havet”. Fiskeren blev meget gammel og døde først for en halv snes år siden.
Lars og Else tvivler på om historien passer, og jeg har lovet at prøve at checke det når jeg er kommet hjem. Men jeg skal vist ikke sige det til nogen, hvis det ikke passer. Bloggen her kan dog godt få sandheden at vide.

Sidste postkort fra Ascea

2008-08-20T19:47:00.001+02:00

Det var først da min dejlige kæreste kom herned for en uge siden at det gik op for mig hvor træt jeg var. Mens jeg var her alene og bare arbejdede og arbejdede gik det ikke op for mig hvilken kraftanstrengelse det selvfølgelig har været at skrive 25.000 ord ud i ét, en roman på 12 dage, men jeg var helt udmattet, dehydreret og mast, fandt jeg pludselig ud af.
Så den sidste uge har det bare stået på lækker ferie. Små gåture, planlægning af hvad man skal spise om aftenen, kølig rødvin på terrassen i solnedgangen. Jeg har arbejdet en smule, men ikke meget. Har redigeret manuskriptet igennem, så det er stort set klart til at dele med min redaktør og nogle dygtige kollegaer, når jeg er hjemme.
Min dejlige kæreste har læst manuskriptet som den første og hjulpet mig meget. Hun siger den er god, hun græd endda begge gange hun læste den, det siger hun.

Finito fra Ascea

2008-08-10T19:28:00.000+02:00

Så er jeg FÆRDIG! I dag er jeg blevet færdig med den første gennemskrivning af min roman. Det har været en benhård proces, nu skal jeg bare holde noget ferie og nusse lidt videre med manuskriptet. Der er et par steder, der lige skal have lidt pollifylla. Min kæreste er den første læser. Hun kommer om 48 timer. Jeg er meget spændt på hvad hun siger til det.

I aften er “fiesta della birra”. Det er jo så ganske passende at fejre det der.

Postkort fra Ascea V

2008-08-08T18:39:00.001+02:00

I dag syntes jeg jeg havde fortjent en halv fridag, fordi jeg var uhyggeligt produktiv i går. Jeg har ligget på sofaen, drukket blodappelsinjuice, basket efter myg med en Tjekhov-paperback og set alle tre Godfather-films ud i én køre. Jeg huskede dem som sådan nogle langsomme, tavse og lidt kedelige film om knudemænd, men de er altså væsentligt flottere, mere spændende og nuancerede end jeg havde rubriceret dem som.

Festerne og koncerterne i Ascea er overståede og “julelysene” pillet ned. Nu er det bare en lille, søvnig bjergby igen.
Jeg er ved at nå et vist mæthedspunkt med dettehersens konstante skriveri (har lige krydset de 20.000 ord, hvilket vist må svare til ca. 100 bogsider). Sådan skal det jo helst ikke være, at det bare bliver sur pligt, begejstring skal der også være. Jeg havde godt af en halv dags pause. Og jeg glæder mig WOLLER-meget til at holde noget ferie, når min kæreste kommer i næste uge. Håber hun tager en enkelt dansk regnbyge med fra Østerbro, det kunne vi godt have brug for.

Billedet forestiller udsigten fra min seng. Gennem det lille vindue kan man se bjergene ned mod kysten, og solen der glimter i Middelhavet ud for Cilento-kysten. Om morgenen vækkes man af en gal hane og hidsige hunde, det er meget landligt og idyllisk.

Postkort fra Ascea IV

2008-08-06T21:25:00.003+02:00

Buenasera derhjemme.
I går var helgenfest i den lille by. Uendelige mængder knaldfyrværkeri, en stiv helgendukke båret gennem byen under utallige bønner, og et blæserorkester af tykmavede mænd med blå slips og svedige skjorter på en lille rund scene på piazzaen. Meget hyggeligt, meget sydlandsk.
Øl og sprudlende italienske vine og hornmusik med værtsparret Lars & Else, samt mine to nye naboer, to unge danske musikere, Morten og Michael, der kom i går.
Selvom jeg kom lidt sent i gang i dag, har jeg alligevel nået en masse. Skrevet om Københavns brand 1728, som mine hovedpersoner såmænd også strejfer. 17.900 ord er jeg oppe på, det er nok over halvvejs. Jeg vil gerne være færdig med så meget som muligt af første gennemskrivning før jeg tager hjem.
Ciao, Thomas

Postkort fra Ascea III

2008-08-05T17:27:00.002+02:00

I aften markerer hele Ascea at der kun er en uge til at min kæreste kommer herned. Det er med fyrværkeri og hornorkestre og hele pivtøjet.
Måske har det også noget at gøre med at det er helgendag for deres byhelgen, St. Antonio. Han slæbes ud af sit lille kloster hernede til højre for mig og bæres gennem byen under behjertede tilråb. I aften - og i morgen aften - er der så koncerter på den lille plads. Der er blevet hængt nogle meget corny juletræsagtige udsmykninger op alle vegne i gaderne de sidste dage, og hver dag er der kæmpemæssigt fyrværkeri. Men hvad er det lige det her med at fyre fyrværkeri af i dagslys? Det kan jo ikke være for at nyde det flotte lysshow, det kan da alene være for at skræmme hundene.
I dag har jeg måttet bøvle med at læse korrektur på Alt om Historie på en lille ekstremt svedig internetcafé. Helt ferie har jeg ikke. Og i aften skal man vel ud og promenere.
Men ellers er jeg virkelig flittig. Jeg har lige krydset de 15.000 ord. Så vidt jeg kan regne ud er det en reel mulighed at jeg kan blive færdig med første gennemskrivning af brødteksten før jeg vender hjem.
Min redaktør har lige meddelt mig at jeg har fået udsættelse af deadline til primo november. Den er “sat til” foråret 2009. Jeg har lige set at Caritas-springvandet på Gammeltorv - som spiller en stor rolle i bogen - faktisk fylder 400 år i 2009, så det passer jo så fint at markere fødselsdagen med min roman.
Jeg har været så åndssvag kun at tage to romaner med, som allerede er fortærede, men har stadig en del faglitteratur og dvd’er tilbage.
Hvad ellers? Så spiser jeg god, enkel, sund mad, drikker lokal rødvin til 2 euro flasken, sidder og glor på terrassen og nyder udsigten og stilheden. Bliver vækket hver morgen af en ynkelig hane, der er ligeså hæs som Tom Waits en søndag morgen.
Og fik jeg nævnt at der nu “kun” er en uge til at min kæreste kommer herned?

Postkort fra Ascea II

2008-08-01T17:41:00.000+02:00

Her er stadig djævelsk varmt i Ascea, men via et sindrigt system, som min venlige nabo, den danske forfatter Henriette H. har introduceret mig for, er det nu muligt at skabe gennemtræk, så det selv i middagsheden er overleveligt at være her.
Det kører som i ekstrajomfru olivenolie med arbejdet. Har gennemskrevet synopsis for sidste gang og er gået i gang med at skrive selve brødteksten. Har små 10.000 ord allerede. (Nogen, der kan huske hvad en bogside ca. svarer til?) Har skrevet bogens start og slutning.
Jeg laver ikke ret meget andet end at arbejde. Nå jo, at savne min kæreste helt vildt. Jeg skal kun sove 11 gange til, så kommer hun herned. Så kan vi være turister sammen og se noget af byen og området. Indtil videre har jeg mestendels set på en computerskærm, samt lidt fra min dejlige altan. Lidt dvd’er og bøger har jeg også med. (“Stormen i 99” er fremragende!).

Arrivederci,
(og ikke “Arrideverci”, som jeg vist har gået og sagt)
Don Tomaso

Postkort fra Ascea 1

2008-07-30T18:47:00.002+02:00

Jeg er ankommet til Ascea i Italien, hvor jeg skal sidde en lille maaned og skrive paa den nye roman. Her er superdejligt, men djaevelsk varmt. Solen bager ikke, den GRILLER. Saa man faar ikke lavet meget mellem et og otte. Tidligt, tidligt om morgenen og sent om aftenen er der skoent paa terassen, hvorfra der er den skoenneste udsigt udover Middelhavets kyst.
Efter igaar kun at have surmulet og savnet min skoenne kaereste helt vildt, er jeg heldigvis idag kommet lidt igang. Jeg har en god, solid synopsis pè hele moletjavsen med herned og er naesten faerdig med at gennemskrive den endnu engang for ligesom at "faa den gennem fingrene" en sidste gang foer jeg giver mig i kast med selve skrivningen.
Imorgen haaber jeg at skrive de foerste forsigtige linjer.
Den foreloebige titel er "Caritas' hemmelighed". Det synes i hvert fald min nevoe, Jonathan, der ogsaa har lagt navn til hovedpersonen, samt den yderst snakkesalige herre jeg sad ved siden af i flyveren.

Svedige hilsner,
Don Tomaso

@

2008-07-28T10:57:00.000+02:00

Thomas Oldrup
c/o Aagaard-Mogensen
Via La Chiazzetta 27
I-84046 Ascea (SA)
Italien

Ved verdens ende - eller Københavns

2008-07-28T10:49:00.004+02:00

Min kæreste introducerede mig i aftes for et fantastisk lyrisk sted. Det er så hemmeligt at det ikke engang har et navn på Kraks kort. Det er bare hvidt. Det ligger ude øst for Fiskerihavnen, gennem et hul i et hegn. Det er kæmpestort og der er landlig idyl ti minutter fra Strandboulevarden, stilhed, fugle, fiskere og bademuligheder. Og ved vejs ennde en slidt kontorstol. Det er dejligt at København til stadighed bliver ved med at åbne sig.

Tillykke med fødselsdagen!

2008-07-26T12:31:00.001+02:00

"Om de store naturvidenskabelige opdagelser havde Fredhøj fortalt, at de var gjort af de store matematiske og fysiske begavelser inden de var fyldt 30 år. Det var noget han gentog ofte, hans yndlingseksempel var Einstein, han var 25 da han offenbtliggjorde relativitetsteorien, da han havde sit annus mirabilis i 1905, sagde Fredhøj, hvis man skulle præstere noget i sit liv, skulle man gøre det inden man blev 30."

Fra Peter Høegs "De måske egnede", s. 101

Velkommen trediveårskrise!

2008-07-26T12:29:00.000+02:00

Det er tankevækkende, at dagen efter 11. september 2001 var der fire gange så mange mennesker der googlede "Nostradamus" som der var der googlede "Osama bin Laden".

Holberg prøvede at løbe fra regningen

2008-07-23T10:52:00.001+02:00

”Vi ved, at den unge Holberg på sin udenlandske rejse prøvede at snige sig ud af et hotel uden at betale. Han blev stoppet og måtte lægge penge på bordet. Det er så morsomt, fordi det var Holberg.”
(Lauring, Brydningstid, s. 96)

Krop i 1700-tallet

2008-07-23T10:50:00.000+02:00

Det var nyt for mig, da jeg for nyligt læste (Schott s. 62) at længe før at oldtidens olympiske lege blev genoplivet ved de internationale lege i Athen i 1896, havde der i mindre målestok været genoplivningsforsøg. Et eksempel er de engelske såkaldte Cotswold Olympick Games, der blev afholdt allerede fra 1612-44, og igen fra 1660’erne til 1852, således hele vejen op gennem 1700-tallet. Det passer så godt til mine indicier om den kropslige konkurrence og nysgerrighed var stor i 1700-tallet. Det har undret mig, at der ikke var nogle der havde fundet på at konkurrere på kroppes kunnen allerede i 1700-tallet.

Sweet Kiss vandt

2008-07-23T10:49:00.000+02:00

I 1925 fik jockeyen Frank Hayes et hjerteanfald under et hestevæddeløb i Belmont Park, New York. Han var faktisk død, da han og hans hest - med navnet Sweet Kiss - som de første krydsede mållinjen. Jeg faldt over denne historie for nyligt (Schott s. 48). Lyder det ikke som noget fra en Almodovar-film?

Mythbuster: Australien er opbygget af straffefanger

2008-07-20T09:54:00.001+02:00

Helt op til en ud af fire briter har forfædre, som flyttede til Australien engang i løbet af 1800-tallet. Det viser en ny database, ancestry.com.au, som lige er blevet lanceret. Databasen indeholder oplysninger om næsten ni mio personer, som rejste til og fra Australien i 1800-tallet og starten af 1900-tallet.
Oplysningerne, som er hentet fra havneregistre, viser, at de fleste, som rejste til kontinentet, kom der af egen fri vilje for at skabe sig et bedre liv. Størsteparten var altså ikke dømte og landsforviste forbrydere, hvilket til en vis grad er i modstrid med det billede af koloniseringen af Australien, som har været udbredt i bøger og film gennem årene.

(Fra Alt om Historie nr. 9, som jeg sidder og redigerer.)

"Seniorer er sexede"

2008-07-13T12:43:00.003+02:00

Oplivet af Leonard Cohen-koncerten sidste weekend skrev jeg et debatindlæg til Politiken om at det er herligt at møde ældre mennesker med charme, vitalitet og kunstnerisk nysgerrighed. Det er i Politiken idag, søndag, under overskriften "Seniorer er sexede". Og med en sej illustration.
Check det ud.

Palle Lauring

2008-07-11T10:29:00.003+02:00

Jeg er ved at skrive en stor portrætartikel af Palle Lauring i anledning af en bog, der udkommer næste år om "Historiens ildsjæle". I den anledning hører jeg gerne om folks erindringer, synspunkter og opfattelser af Palle Lauring. Skriv glad i kommentarfeltet.

Grundtvig på Ydre Nørrebro

2008-07-08T13:25:00.000+02:00

Der er ikke mange, der forbinder Ydre Nørrebro og Grundtvig med hinanden. Men faktisk var det på Haraldsgade på Nørrebro at Grundtvigs helt egen højskole lå. Den var en gave til den 70-årige præst, og han lod den opkalde efter sin afdøde hustru.

Det har jeg skrevet en artikel om, som kommer i det nye Højskoleblad 4. august.

Leonard Cohen på Rosenborg

2008-07-06T12:02:00.002+02:00

Der var magiske øjeblikke under aftenens koncert med den gamle mester, Leonard Cohen, på Rosenborgs Ekcerserplads. Det var ømt at opleve ham live. Nålestribet, afdæmpet, venligt smilende, flirtende, ydmyg, respektfuld. Og med et fantastisk ni mand stort band, bl.a. Sharon Robinson (som vi skylder tak for at have fået ham igang igen med "Ten New Songs"). Jeg ville gerne sige noget mere originalt end sådan noget med at der var "magi i luften" og at jeg sgu var lige ved at tude da den gamle mand formeligt brølede - ja, han kan faktisk stadig synge nogenlunde - "Halleluja", eller da 11.000 mennesket andægtigt holdt deres kæft til "Suzanne".
En perfekt scene. En perfekt sommernat. En perfekt koncert at ledsages til af en smuk blond kvinde i en stram sort kjole.
Setlisten var vidunderlig. Taget i betragtning at manden har et bagkatalog så stort at han kunne spille en hel uge i træk uden at spille den samme sang to gange, synes jeg han havde lavet et alle tiders udvalg. Der var kun to eller tre sange, som undrede mig at han havde valgt. Men alle mine favoritter var der, se setlisten undernenden, især var "If it be your will", "My secret life" og "Take this waltz" suveræne, samt flere af de funky firserhits.
Kun savnede jeg min personlige favorit, "The guests".
Jeg blev sgu helt rørt igen, da manden tog hatten i hånden, holdt den foran hjertet og bukkede ærbødigt til slut. Jeg ved jo godt at jeg ikke kommer til at se ham igen. Og han har betydet meget. Som han venligt sagde henimod slutningen: "Mange tak. Ikke kun for i aften. Men også fordi I har holdt mine sange i live i alle disse år." Sangene vil leve videre selv efter at han ikke er her mere. Og her vil jeg lige tilføje at det i øvrigt ikke lignede en 74-årig mand, der er ved at stille hjemmeskoene.
(Det var publikum desværre efter koncerten, da arrangørerne havde valgt at presse 11.000 gæster ud af en havelåge på størrelse med en dobbeltdør.)

SETLISTE

1. Dance Me to the End of Love

2. The Future

3. Ain’t No Cure for Love

4. Bird on a Wire

5. Everybody Knows

6. In My Secret Life

7. Who By Fire

8. Hey, That's No Way to Say Goodbye

9. Anthem

Pause

10. Tower of Song

11. Suzanne

12. The Gypsy’s Wife

13. Boogie Street

14. Hallelujah

15. Democracy

16. I’m Your Man

17. Take This Waltz

Ekstranumre:

18. So Long, Marianne

19. If It Be Your Will

20. First We Take Manhattan

Ekstra-ekstranumre:

21. Sisters of Mercy

22. Closing Time

23. I Tried to Leave You

Muhammed

2008-07-04T10:36:00.002+02:00

Igår udkom et nyt nummer af Alt om Historie. Dennegang er forsidehistorien om den historiske Muhammed. Og ja, den er illustreret, også på forsiden. Det er absolut ikke for at provokere, men for sobert og nøgternt at oplyse om en af verdenshistoriens væsentligste aktører. Vi valgte med det samme ikke at genoptrykke karikaturerne. Det er ikke vores hensigt at håne nogen profet.

Jeg håber ikke der går agurketidssnebold i den, orker ikke at skulle være en ny Flemming Rose. Min svenske kollega - redaktøren på Alt om Histories svenske søsterblad - fortalte mig igår, at han allerede var blevet interviewet til tre svenske medier på én formiddag. Indtil videre har jeg ikke fået nogle henvendelser.

Udover den store artikel om Muhammed er der også artikler i bladet om fremmedlegionen, Berlinmuren, Colosseum, Oscar Wilde, Danmarks bedste museer, og så har jeg selv - for første gang - skrevet den danske hovedartikel, nemlig om Gammeltorv/Nytorvs historie.

Ikke et ord om karikaturer

2008-07-04T10:35:00.001+02:00

Uddrag af lederen til dette nummer:

Manden på forsiden af dette nummer af Alt om Historie har fyldt meget i den danske debat de sidste år, så meget at han endda har fået en krise opkaldt efter sig. Men selvom han - eller rettere: et dusin karikaturtegninger - har været på alles læber, har Muhammed som person ikke været genstand for den store interesse.
For at fremstille Muhammed så sobert som muligt har vi fået en virkelig kapacitet på området til at skrive portrættet, nemlig svenskeren Søren Wibeck, en kendt radiojournalist og forfatter, som har skrevet flere bøger om religionshistorie.
Det er Alt om Histories ydmyge intention denne gang at kaste lidt lys på en af verdenshistoriens allervæsentligste aktører, som grundlægger af en religion, jo, men også som hærfører og som historisk person. Den danske debat har været præget af myter og manglende viden, af politiske intentioner, af manglende forståelse og fordomme og nogle gange endda af had. Det er denne mørke sky af uvidenhed, som vi i dette nummer forsøger at kaste nogle sommersolstråler på.

Legat

2008-06-29T13:00:00.002+02:00

Det er en glad lille cowboy, der tuller rundt på Strandboulevarden idag. Igår havde den flinke post nemlig - foruden årets bibliotekspenge - et brev med fra Kunstrådet. Det øvede øje lærer at skelne mellem dem man får fra dem med ét ark papir i (afslag), og det med to ark i. De flinke mennesker i Kunstrådet skrev, at de har valgt at give mig et legat på 50 000 kr.! Pengene skal bruges på arbejdet med min nye bog. Det er en spændingsbog for unge, der foregår på Gammeltorv gennem forskellige perioder af Københavns historie, lidt i Dan Brown-stil. Jeg er i Ascea i Italien hele august for at begynde selve skrivearbejdet. En solid synopsis og en forlagskontrakt foreligger allerede. Bogen skulle således udkomme på Phabel/ArtPeople 2009.

Det er andet år i streg at jeg får 50 000 fra Kunstrådet. Jeg takker.