torsdag, november 26, 2009

Verdenshistorien er hver mands eje

Hvad er efter din mening den vigtigste begivenhed i verdenshistorien?
Det spørgsmål stillede vi i denne måned for nyligt vores kloge læsere af Alt om Historie og udsigten til at vinde Politikens Verdenshistorie fik overraskende mange læsere til at lege med på legen og komme med et bud. Forskelligheden i budene er fascinerende. Det er tydeligt at der ikke er konsensus om hvad der er den vigtigste begivenhed, og det er måske meget godt, for det beviser netop af historien er hver mands eje.
Flest bud var der på at den vigtigste begivenhed var Jesu fødsel. Her er nogle andre af læsernes bud:
”Romerriget storhed og fald.” - ”Den vigtigste begivenhed i verdenshistorien er efter min mening det tidspunkt, hvor mennesket fandt ud af at udnytte og bruge ilden.” - ”Efter min mening er der mange vigtige begivenheder i verdenshistorien, men en af dem er slaget ved Lepanto 1571!” - ”Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945.” - ”De store opdagelsesrejser.” - ”Nelson Mandelas frigivelse.” - ”Kvinders valgret indføres i store dele af verden.” - ”Den vigtigste begivenhed i verdenshistorien er efter min mening overgangen fra jæger/samler-kultur til landbrug for 10-12.000 år siden. Uden den overgang var ingen af de efterfølgende begivenheder sket!” - ”Jeg vil sige, at Hitler og hans jødeforfølgelser er en af de vigtigste begivenheder i verdenshistorien. Både på grund af omfanget og den årrække, det har haft betydning for millioner af familier. Det har sat sine spor på ikke bare menneskelige omkostninger, men også lovgivning, militær, relationer på tværs af verden og dens befolkning.” - ”Murens fald og dermed afviklingen af den kolde krig.”
Kommentarer og reaktioner modtages gerne.

tirsdag, november 17, 2009

Stodderpral i Sprogminuttet

Den 19.11 kl 12:42 kommer det første af de tre sprogminutter jeg har lavet til P1 på. Man kan allerede lytte til det her.
De næste to handler om seksualundervisning og børnesange (der bliver endda sunget en lille sang om en tissemand med min spæde røst) samt om en vestjysk stenhugger uden retstavningsordbog.

onsdag, november 04, 2009

Svend Åge Madsen digter


I anledning af Svend Åge Madsens 70-års fødselsdag bringes her et digt af mesteren selv i uropførelse: (klik på det for større version)