søndag, juli 12, 2009

En ordmand maler

Jeg er vant til at skrive. Det er mit weapon of choice. Jeg er fortrolig med ordene, de gør som jeg vil, nogle gange bli'r det også lidt forudsigeligt. De ta'r aldrig rigtig røven på mig. At skrive er - for mig, lyrikere har det nok anderledes - knyttet til noget intellektuelt og produktorienteret. Jeg nyder altid produktet og af og til også processen, men ikke altid.
Når jeg maler, er det anderledes. Jeg er en dårlig maler, jeg er på udebane. Jeg kan komme i fedtefadet, i uforudsete situationer. Det er en kreativ proces at finde tilbage, ud af disse huller, og jeg er ikke fortrolig med vejen hjem.
At male er at være på ferie (på højskole), at nyde processen undervejs, bare at være til stede, at ville AF med noget, uden at skulle have til huslejen, ville være rig, anerkendt eller berømt.

1 Comments:

Blogger Erik Petri said...

det ser sgu'da helt vildt fedt ud!
Lav nogen flere, det summer jo af god energi og gang i den.

Spring på tuben!

Jeg er vild med fisken som enten har en masse tanke bobler eller bare almindelige luftbobler

11:51 AM  

Send en kommentar

<< Home