fredag, november 07, 2008

Alt om Historie 11: Dansk supernummer

Så er det nyeste nummer af Alt om Historie på gaden. Jeg er særligt stolt af dette novembernummer, fordi det er et dansk "supernummer" med ekstra meget godt, gedigent dansk materiale.

Den store coverhistorie er om Danmarks legendariske nederlag i krigen 1864 - hvorfor betyder det stadig noget? Jacob Sauntved har skrevet den.
Der er også to andre store, danske artikler, som jeg særligt vil anbefale:
Historikeren Ulrik Langen fra Syddansk Universitet har lige skrevet en fantastisk bog om "tossekongen", Christian 7. I bladet har Ulrik skrevet en artikel, der kaster nyt lys på den tragiske skikkelse, "den afmægtige".
Også historikeren Sarah Giersing fra Golden Days har skrevet en superspændende artikel om nazilægen Josef Mengele.
Efter min mening er disse tre artikler nogle af de allerbedste vi overhovedet har bragt i bladet - nogensinde.

Redaktøren er stolt :-)

Hvis du har overvejet at begynde at læse Alt om Historie, men hidtil ikke fået taget dig sammen, er denne måned en god måned at starte. Bladet kan fåes i fx DSB-kiosker, Brugsen m.m. Et godt tilbud på et abonnement kan desuden bestilles her.