mandag, juni 02, 2008

Tiden er relativ

Apropos det vrøvl jeg nogle gange går og belemrer folk med, såvel i virkeligheden som her på bloggen, om at kronologien (bare) er en konstruktion, så læste jeg en interessant artikel i Weekendavisen sidste weekend. Det er den afrikanske korrespondent, Louise Windfeld-Høeberg, der skriver om forskellen på afrikansk tid og klokketid.

Min tid, altså vestlig tid eller klokketid, er mekanisk - lige ud af landevejen. Hvide striber på vejen, en stor for hver time, en mindre for hvert minut og en lille for hvert sekund. Farten er konstant. Hvis man ikke laver noget fornuftigt eller produktivt, mens man drøner hen over de hvide mærker på asfalten, ja, så spilder man tiden. Man spilder sit liv.
Her i Afrika snor livets vej sig gennem landskabet, den går op og ned. Nogle gange går det hurtigt, andre gange langsommere. Nogle gange går rejsen i stå for en tid.
Her er der ingen hvide mærker for hvert sekund, her er i stedet følelsesmæssige pejlemærker: fødsler, bryllupper, dødsfald, krig, en dårlig regntid, en særligt god høst. Andre mindre betydningsfulde begivenheder sættes ind i systemet før eller efter.
Ting skete ikke for tre år siden, men lige før bedstefar døde eller efter den lange regn.
Jeg kom i tanker om Karen Blixens vidunderlige kok Kamante. Han opkaldte retter efter, hvad der ellers var sket på farmen, den dag Karen Blixen havde lært ham opskriften.
»Det store lynnedslags-dej« eller »den grå hest, der døde-sauce«.
Fordi tid er knyttet til en handling eller til en begivenhed, står tiden nærmest stille, hvis der ikke sker noget. Så længe man for eksempel venter, sker der ikke noget, og så går tiden ikke. Derfor er det ikke spild af tid at vente.
Afrikansk tid er som en elastik. Man kan spole frem og tilbage i den. Trække den ud eller trække den sammen. Kedsomhed, påtvungent tidsfordriv eller værst af alt: at vente og dermed blive tvunget til at slå tiden ihjel, det findes alt sammen ikke. I Afrika kan man ikke være i underskud eller i overskud af tid…
»I Vesten styrer tiden jer. I Afrika styrer vi tiden,« sagde Tracy. »Når man spørger en hvid mand, om han er sulten, ser han på sit ur i stedet for at trykke sig på maven.«

3 Comments:

Anonymous Martin said...

umiddelbart uden sammenhæng:

http://jp.dk/kultur/boger/article1353162.ece

22 tricks til at aflive sig selv ;-p

12:46 AM  
Anonymous dennis said...

Jeg sad og tænkte på din blog og opfattelsen af ventetid, da jeg sad hos AF i går. Sjovt, som folk slet ikke kan overse at skulle vente tyve minutter. De brokker sig, småsludrer, bladrer i det, de kan få fat i, og nynner og hum-bum'er af utålmodighed.
Jeg prøvede at være afrikansk og lade være med at tænke på spildt tid. Det var ret sjovt, selvom det ikke gik så godt :-)

10:00 AM  
Blogger Thomas Oldrup said...

Glad for at du tænkte på mig på AF, Dennis. Jeg må tilstå at jeg selv er superdårlig til at være afrikansk i sådan en situation.
Jeg hader spildtid og når folk kommer for sent. Nøj, hvor kan jeg sukke og vende øjne og blive grumpy, hvis jeg synes jeg spilder min tid.
Men jeg synes især det er vældig interessant at tidsbegrebet kan være så bøjeligt.

1:21 PM  

Send en kommentar

<< Home