fredag, juni 16, 2006

Tressererotik



Købte to herremagasiner fra 60’erne i en 2nd hand shop i Budapest. Et Playboy og et fransk tilsvarende. Jeg kan godt lide disse ældre erotiske magasiner fra før pornografien blev frigivet. Der er sådan en livsglad, nærværende charme ved disse billeder. Motiverne dvæler roligt ved kvindernes kurver. De er meget æstetiske og fulde af humor. De er ikke særlig ”resultatorienterede”. Det lader til at kvinderne på billederne faktisk har det skægt. Det er fornøjeligt og hverken ydmygende eller umiddelbart undertrykkende.
Jeg tror bedre jeg kan lide erotik fra denne periode end pornografi fra min egen.
Pornografien fra tidligere tider - fx 1700-tallet - har denne samme livsglade, fornøjelige humor over sig.

2 Comments:

Blogger frederik said...

mmmmh ja de er lækre sådan nogle damer fra 60'erne.

Og så tak for besøget Thomas,det var en fornøjesle. Og så hvad jeg lige to ting
1) De lyserøde konvers, har du glemt dem eller skal de bare smides ud?

2) "Prag minus 10%" som der står i en tidligere post, jvad fanden snakker du om? Lidt lokalpatriotisk er man vel blevet siden januar, så nu spammer jeg lige din blog med noget jeg skrev til en anden der droppede at tage til Prag her til august.

"Tillykke med ikke at tage til Prag, det er dit bedste sommerferie valg i årevis.

Jeg var der sidst i februar. Det er ikke en by, det er en udstilling, en kulisse, hvor man enten frygter for at spilde på gulvet eller at en fuld turist brækker sig på dig. Der er intet at komme efter ud over udsigten fra Karlsbroen og fra Borgen, den er overstået efter ca. 15 minutter, og så er der de billige øller, relativt billig og dårlig mad, 10milliarder turister og sæføli alle butikkerne,der ligger side om side i centrum og sælger en af tre ting. 1)grimt Böhmisk krystalglas 2) grimt "håndmalet" "porcelæn" 3) grimme "russiske" dukker. Den monotome række af butikker der sælger en af tingene brydes af en af to ting 1) butikker, der sælger grimme t-shirts og "sovjetiske" uniformer 2)dårlige ucharmerende restauranter, der med neonskrift fortæller dig om deres turistmenu. Turistmenuen er så tilgengæld det eneste, der fremstår ægte og troværdigt i hele byen.

Ok mange af husene er pæne, men de er tilgengæld også overrestaureret i en grad, så stemning af Disneyland er umulig at abstrahere fra. Undtagen lige når al din opmærksomhed bruges på at unslippe de spritstive englændere/tyskere/danskere/svenskere/nordmænd eller når du selv drikker dig spritstiv i et forsøg på at glemme, hvor du er.

fuck det er så latterlig en by."

Din muntre sommerven
Frederik

2:26 PM  
Blogger -Th. said...

Kære Frederik
Tak for dit gylp.
Med Budapest som ”Prag minus ti procent” mente jeg nu primært i størrelsen. Jeg tager muligvis fejl.
Det lyder som om du har haft en skidt oplevelse i Prag. Og jeg kan godt genkende din beskrivelse af byen.
Dog ikke fra de mange gange jeg slev har været der. Jeg synes at Prag - endnu - hvis man holder sig væk fra ”the trail” - er en sexet, magisk, selvstændig, progressiv, charmerende, musikalsk, uoverskuelig, dramatisk, kompleks, romantisk og rasende interessant storby, som jeg sent får nok af.
Men fred være med det.
Kh, -Th.

12:25 AM  

Send en kommentar

<< Home